Annonce
Vejle

Måling bekræfter: Valget står mellem borgmesteren og Sikær - øvrige spidskandidater er helt væk

Det er Jens Ejner Christensen (V) og Martin Sikær (S) - i nederste række - der er vælgernes foretrukne borgmesteremner. Hverken Dan Arnløv (K), Lone Myrhøj (SF) eller Kenneth Fredslund Petersen (DF) ses angiveligt som seriøse borgmesteremner. Arkivfotos: Mette Mørk / PR-foto
28 procent af de adspurgte ser helst genvalg til Jens Ejner Christensen (V) - 13 procent peger på Martin Sikær som deres borgmesterfavorit.

Vejle: Hvis det står til de adspurgte i Vejle Amts Folkeblads meningsmåling, er det hverken Dan Arnløv (K), Lone Myrhøj (SF) eller Kenneth Fredslund, der skal stå i spidsen for kommunen fra 1. januar.

I forbindelse med målingen bad Jysk Analyse de 1009 deltagere svare på, hvem af spidskandidaterne fra de fem største partier ved seneste valg, de foretrak som borgmester.

Svarene viser, at valget står mellem kandidaterne fra Venstre og Socialdemokratiet. 28 procent peger på den siddende borgmester, 13 procent foretrækker Socialdemokratiets Martin Sikær, der for et år siden afløste Søren Peschardt som spidskandidat for sit parti.

Annonce

En markant politiker som den konservative Dan Arnløv slår ikke igennem som borgmesteremne. Kun fire procent peger på topkandidaten, der i dag er viceborgmester og formand for kultur- og idrætsudvalget.

Heller ikke SF's Lone Myrhøj eller DF's Kenneth Fredslund fra hver deres yderfløj bliver betragtet som seriøse kandidater til borgmesterposten, når svarerne bliver bedt om at vælge mellem de fem politikere. To procent peger på SF's spidskandidat, mens DF'eren må nøjes med en enkelt procents opbakning.

"Ved ikke" klar vinder

Med til historien hører, at hvis en kandidat ved navn "ved ikke" stillede op, var vedkommende klar favorit. 50 procent svarer nemlig "ved ikke" på spørgsmålet.

Kommunens nuværende borgmester, Jens Ejner Christensen (V), kan naturligvis lune sig ved resultatet. Men samtidig må han konstatere, at 28 procents opbakning til en siddende borgmester ikke ligefrem er prangende.

Til sammenligning svarede 35 procent Ulrik Wilbek (V), da Viborg Stifts Folkeblad i denne uge offentliggjorde en lignende meningsmåling fra Jysk Analyse. Her var borgmesteren oppe mod to udfordrere - fra Socialdemokratiet Mads Panny (14 procent) og den tidligere konservative borgmester Torsten Nielsen (12 procent).

Annonce

Svag borgmestereffekt

Borgmestereffekten er knap så udtalt i Vejle som i eksempelvis nabobyerne Kolding og Fredericia. I fæstningsbyen sikrede den daværende borgmester Jacob Bjerregaard (S) i 2017 sit genvalg med 9574 personlige stemmer. Det svarer til tæt på en tredjedel af alle afgivne stemmer.

Med til historien hører, at hvis en kandidat ved navn "ved ikke" stillede op, var vedkommende klar favorit.

Fra artiklen

I Kolding var det borgmester Jørn Pedersen (V), der bragede gennem stemmemuren med 12.172 kryds ud af godt 51.000 godkendte stemmer. I den sammenhæng haltede Vejles dengang nye førstemand et godt stykke bagefter med 5207 personlige kryds ud af de i alt 62.000, som vælgerne satte ved seneste valg.

Annonce

V-vælgere vil have Jens Ejner

Går man tættere ind i analysens tal, kan man konstatere, at Jens Ejner Christensen har opbakning fra partiets egne vælgere i Venstre. Her peger 77 procent på spidskandidaten, mens én procent peger på Martin Sikær og to procent på Dan Arnløv.

Det spurgte Jysk Analyse om

  • Jysk Analyse stillede på vegne af Vejle Amts Folkeblad følgende spørgsmål: "Den 16 november 2021 er der kommunalvalg i Vejle. Hvem vil du foretrække som borgmester i Vejle Kommune efter valget den 16. november? Foretrækker du Jens Ejner Christensen, Martin Sikær, Dan Arnløv, Lone Myrhøj eller Kenneth Fredslund?"
  • Undersøgelsen er foretaget 01. – 04. november 2021 som telefoninterviews med et repræsentativt udsnit på 1009 borgere i Vejle Kommune.
  • Da der er tale om en stikprøve, er resultaterne behæftet med usikkerhed. For de samlede procenttal gælder, at denne usikkerhed har en størrelse på cirka plus/minus 3 %.


Til sammenligning halter Martin Sikær efter i sit eget parti. Her er det 54 procent af de vælgere, der har oplyst, at de vil stemme på Socialdemokratiet, der peger på spidskandidaten. Ni procent kunne godt se Venstre-borgmesteren fortsætte.

Nu vælges borgmesteren som bekendt ikke direkte. Først fordeler vælgerne mandaterne mellem partierne, og på valgnatten forhandler politikerne sig frem til en konstitueringsaftale.

Annonce
Navne For abonnenter

Jeg så Phillips lille hjerte blinke, men en måned efter var alt forandret: Vi er mange, der mister et barn, før det overhovedet er et 'rigtigt' barn

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Se videoen: Margit havde ikke strikket i 35 år - så blev hun draget af den gule farve og lægger nu sidste hånd på en 300 kvadratmeter stor og 600 kilo tung førertrøje

KLUMME For abonnenter

Sidste festivaltur med skipper Charlie ved roret

Vejle Boldklub

Så er det slut i Superligaen: Trods kæmpe drop sagde VB farvel med en sejr

Vejle Boldklub For abonnenter

Sæsonen er slut og træneren frikendt: Derfor skal VB gå til næste sæson med respekt for rækken

Mens ledigheden nærmer sig bundrekord, kan Agnetha ikke skaffe faglærte medarbejdere: - Nu er vi ude i alle muligheder for at finde folk

Kultur

'Hvad skal jeg gøre af mig selv': Den store rorgænger skifter skiw: Sidste festival med Charlie i front

Vejle Boldklub For abonnenter

Karakterbogen: Hård dag for debuterende målmand, mens angriber fik sagt flot farvel

For abonnenter

Glohed efterspørgsel på brændeovne: Hver måned sætter virksomheden ny rekord

Live Sport For abonnenter

Se kampen: Triangle Razorbacks kæmpede mod Søllerøds guldgravere

Caroline Fleming og søn tømte familiens slot for værdier - dansk kulturhistorie går snart tabt for altid

Vejle Boldklub For abonnenter

Se videoanalyse: VB har spillet sidste kamp i superligaen for denne omgang

Erhverv For abonnenter

Kurator frygtede, at Olaf Haahr fjernede værdier fra hjemmet: Vejles benzin-konge blev video-overvåget efter konkurs

Billund

Se de mange billeder: Danmarks største cykelløb for børn gav masser af liv i midtbyen

Annonce