Annonce
VB

Målsætningen er umulig at misforstå; VB skal op

VB-træner Constantin Gâlcă og spillerne har én opgave i denne sæson, og den lyder, at VB skal retur til Superligaen. Foto: Yilmaz Polat
Mads Lauritsen ser VB som én af 1. divisions favoritter, men han forudser ingen let vej retur til Superligaen.

Vejle: Målsætningen er umulig at misforstå; Vejle Boldklub skal tilbage i Superligaen.

Det er opgaven for spillere og trænere i Nørreskoven, som torsdag mødte ind til årets første arbejdsdag.

- Vi står foran en ny udfordring, og den skal vi blive klar til, sagde Mads Lauritsen.

Forsvarsspilleren har efterhånden lagt sidste sæsons enorme skuffelse, nedrykningen fra Superligaen, bag sig, og nu handler det om en hurtig returbillet til den bedste række.

- Vi regnede bestemt ikke med, vi skulle ned igen, men når du ender i kampe, hvor det er knald-eller-fald, risikerer man at ende, hvor vi gjorde, sagde han.

VB’s testkampe

Vejle Boldklub spiller hen over sommeren fem træningskampe:

Lørdag 29. juni, 12.00
VB-Silkeborg, Vejle Stadion

Lørdag 6. juli, 13.00
VB-Esbjerg, Vejle Stadion

Onsdag 10. juli
Kolding IF-VB

Lørdag 13. juli, 14.00
VB-Flensburg, Vejle Stadion

Fredag 19. juli
VB-Brabrand

Spille-tidspunkt og -sted for kampene mod Kolding IF og Brabrand ligger endnu ikke fast.

Sæsonpremieren i 1. division er søndag 28. juli, og for VB’s vedkommende venter en ude kamp mod Fremad Amager.

Der kommer en overraskelse

VB hører til blandt favoritterne til førstepladsen, og Mads Lauritsen anser den anden superliga-nedrykker Vendsyssel som én af med-favoritterne.

- Viborg og Fredericia hører også til de hold, som nok vil blande sig, og så kommer der altid et eller måske flere hold, der overrasker alle, sagde Mads Lauritsen.

Da VB i 2018 rykkede op, spillede Mads Lauritsens tidligere klub Thisted overraskende for alle med om topplaceringerne, og i sidste sæson lå oprykkeren Næstved længe til at snuppe tredjepladsen.

- Ingen regner på forhånd med oprykkerne, men i 1. division ved man aldrig, lød det fra Mads Lauritsen.

Derfor skal ingen undervurderes, og det gælder alle fra Vendsyssel til oprykkerne Kolding IF og Skive.

- Alt kan ske, hvis man ikke er dér, og det er uanset modstander, sagde Mads Lauritsen.

En mental prøvelse

Derfor bliver det en mental prøvelse og udfordring, og det gør opgaven anderledes i forhold til den, VB-mandskabet stod i for to år siden.

Op til sæsonen 2017/18 lød kravet som nu; oprykning.

- Mentalt er det anderledes, da vi denne gang er nedrykker, men samtidig står vi nu med et hold, som er spillet bedre sammen end for to år siden. Og vi står med et godt hold, og selvom der måske bliver skiftet lidt ud i forhold til de spillere, der er her nu, ender vi med et hold, som er stærkt, sagde Mads Lauritsen.

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Annonce