Annonce
Erhverv

MåltidsBoxen snart klar med sit nye storkøkken

Morten A. Sørensen (t.v.) kan omkring årsskiftet rykke sin iværksættervirksomhed MåltidsBoxen ind i det nye domicil på Thorsvej. Virksomheden er ikke meget mere end et år gammel, men har allerede 28 medarbejdere. Foto: Martin Ravn
Virksomheden MåltidsBoxen er vokset eksplosivt i løbet af de års tid, den har eksisteret. Omkring årsskiftet er et nyt domicil rejst på Thorsvej i Grindsted, hvor firmaets 28 medarbejdere vil komme til at holde til.

Grindsted: Mod slutningen af året eller straks i begyndelsen af det nye år vil MåltidsBoxen kunne rykke ind i sit eget nybyggede domicil på Thorsvej i den østlige ende af Grindsted. Håndværkerne er for tiden i fuld gang med byggeriet af det nye domicil, og tirsdag blev der holdt rejsegilde på projektet.

I dag lejer firmaet sig ind på Grønbjerg Hotel, men Morten A. Sørensen, der ejer og driver MåltidsBoxen, ser frem til at få sit eget domicil, der egner sig bedre til den form for virksomhed, som han driver.

- Vi har en masse flamingokasser, som fylder en hel del, og her får vi et større rum, hvor der kan være køl hele tiden. Det er optimalt til det, vi skal lave, fortæller Morten A. Sørensen.

Annonce

MåltidsBoxen

MåltidsBoxen leverer hverdagsmad, der blot skal varmes. Firmaet leverer over hele landet.

På hjemmesiden kan man vælge mellem tre bokse: Hverdags-, vegetar og flexiboxen. Der er også kommet en pizza- og en lørdagsbox til.

Man kan se menuplanen to uger frem.

Se mere på www.maaltidsboxen.dk

MåltidsBoxen har siden starten holdt til på Grønbjerg Hotel, men flytter i slutningen af året til et nyt produktionskøkken i Grindsted.

MåltidsBoxen ejes i dag af stifter Morten A. Sørensen, Billund, samt to investorer.

MåltidsBoxen har derudover 27 ansatte og omsætter for mere end en million kroner om måneden.

Plads til at udvide

MåltidsBoxen beskæftiger sig med at producere færdigretter, der sendes til kunder over hele landet. Kunderne er typisk børnefamilier, der gerne vil prioritere mest mulig tid med hinanden og derfor gerne vil kunne gøre aftensmaden klar på 10 minutter, samt singler i alle aldre, hvor det at stå i køkkenet ikke er nogen yndlingsbeskæftigelse.

Det er ikke meget mere end et år siden, at firmaet blev grundlagt, men det er allerede vokset eksplosivt og har nu 28 ansatte. Derfor er der i det nye domicil også taget højde for, at det tal kan vokse endnu mere.

- Til at starte med vil vi bruge 400 kvadratmeter, men jeg håber da på, at vi på et tidspunkt kan udvide. Det er der allerede blevet gjort klar til, siger Morten A. Sørensen, som derfor bygger et domicil på 1100 kvadratmeter.

Kører efter planen

Byggeriet af domicilet på Thorsvej skrider meget hurtigt fremad, og både ejer og medarbejdere ser naturligvis frem til at kunne rykke i nye og moderne lokaler. Byggeprocessen er foreløbig gået om planlagt og skulle altså gerne være færdig om et par måneder.

- Vi blev en lille smule forsinket i begyndelsen, men det er ikke noget, som vi mærker noget til. Nu kører det planmæssigt, og det er nogle meget effektive håndværkere, siger Morten A. Sørensen.

Selvom virksomheden MåltidsBoxen ikke er meget mere end et år gammel, har den allerede 28 ansatte. Foto: Martin Ravn
Både venner og bekendte var forbi Thorsvej, da MåltidsBoxen kunne vise det, der inden længe er virksomhedens nye domicil, frem. Foto: Martin Ravn
Der var masser af kranse til rejsegildet - og da der var langt op til toppen, var det nødvendigt med hjælp for at få dem hejst til vejrs. Foto: Martin Ravn
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce