Annonce
Kultur

Månedens instrument præsenteres på biblioteket

Musikformidler Christian Møller Nygaard, Vejle Bibliotek, er sammen med Vejle Musikskole klar til at præsentere månedens instrument. PR-foto
Det første instrument er guitaren, som præsenteres 29. oktober om eftermiddagen.
Annonce

Vejle: Sammen med Vejle Musikskoles talentfulde elever og dygtige undervisere "spiller" musikformidler Christian Møller Nygaard 29. oktober ouverturen til en serie arrangementer, der næste år skal præsentere en række musikinstrumenter på Vejle Bibliotek.

- Tanken er, at vi vil formidle de enkelte instrumenter og give børnene mulighed for at stille spørgsmål og lov til at prøve dem. Men vi vil også fortælle om de enkelte instrumenters særpræg og sætte dem ind i en sammenhæng, lover Christian Møller Nygaard i en pressemeddelelse.

I hans første tiltag, "Månedens instrument" med Vejle Musikskole, vil guitaren blive præsenteret, når biblioteket får besøg af guitarlærer Elena C. Medina og en halv snes af Vejle Musikskoles ferme elever på den klassiske guitar.

Efter arrangementet bliver der tid til at gå på opdagelse i bibliotekets musiksamlinger efter underviserens lytteanbefalinger.

Det første arrangement i forbindelse med månedens instrument finder sted 29. oktober klokken 17, og man skal på grund af covid-19 bestille billet på vejlebib.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Man skal være præcis i sin kritik

Danmark

Fund af corona-virus i hunde og katte: Fødevarestyrelsen afliver katte på minkfarm

Annonce