Børkop: Børkop Ridecenter har haft besøg af en gæst, som har gjort betydelig mere skade end gavn.
Nemlig en mår. Den har været på spil under elevstaldens tag på sådan en måde, at det er gået ud over isoleringen, og der dermed er opstået mulighed for at vand og fugt kunne trække ind på taget. Med skimmelsvamp til følge.
Ridecentret, som huser Børkop Rideklub, er forsikret, men ifølge ridecentrets ansøgning, er en landbrugsejendom som hallen ikke dækket mod mårangreb, og derfor står man med et problem, for det vil koste lidt over 200.000 kroner at få det udbedre skaderne.
Børkop Ridecenter har ansøgt Vejle Kommune om en bevilling til at få skadernes udbedret, og den ansøgning skal Kultur og Idrætsudvalget kigge på ved dets udvalgsmøde tirsdag.