Annonce
Billund

Måske flyttes Borgerservice fra Billund og Magion til rådhuset

Borgerservice holder blandt andet til på biblioteket i Magion, men måske flyttes til det rådhuset. Arkivfoto: Jan Kronvold
Onsdag godkender unge- og kulturudvalget at sætte gang i et projekt, der skal gentænke Billund Kommunes Borgerservice. Det betyder, at Borgerservice i Billund og i Magion måske lukker.

Grindsted: Fremtidens Borgerservice i Billund Kommune samles måske på rådhuset i Grindsted - og lukker dermed i Magion og i Billund.

Det er i hvert fald et af scenarierne, som skal undersøges i den kommende tid, når Borgerservice kommer under luppen.

Forslaget får allerede kritik i et par læserbreve for at ikke at være "borgernært".

Intet er dog afgjort endnu, understreger Stephanie Storbank (V), formand for unge- og kulturudvalget:

- Der er ikke noget besluttet. Vi skal have fundet ud af, hvad behovet er, og så finde en løsning, der er til bedst gavn for vores borgere.

Teknologien går så stærkt, at vi nærmest er på bagkant. Så vi er nødt til at omstille os på, at der kommer nye og andre behov fra borgerne.

Stephanie Storbank, formand, unge- og kulturudvalget

Formand: Nye behov

Unge- og kulturudvalget mødes onsdag for netop at sætte gang i arbejdet med at kigge på en ny organisering af Borgerservice.

Noget skal der nemlig ske ifølge udvalgsformanden.

- Teknologien går så stærkt, at vi nærmest er på bagkant. Så vi er nødt til at omstille os på, at der kommer nye og andre behov fra borgerne. Derfor er vi nødt til at gentænke det, men vi skal også være sikre på, at det skaber løsninger, der sætter vores borgere først, siger Stephanie Storbank.

Det er derfor bestemt en mulighed, at Borgerservice, som man kender det i dag, lukker i Billund. Men måske bliver det afløst af noget andet, oplyser formanden:

- Det kan være, det skal være tidsbestilling, så man kan få tid, når man har brug for det i stedet for indskrænket åbningstid. Lige nu er det sådan, at der kun er åbent tre dage med korte åbningstider, fordi der kommer ikke ret mange. Hvis man kunne gøre det fleksibelt, så man kunne booke tid, ville det være langt mere effektivt, og en langt bedre service for de borgere, som har brug for det, siger Stephanie Storbank.

Borgere kommer til orde

Hun understreger, at alle borgere får mulighed for at komme til orde.

- Borgerne skal høres. Så jeg er ikke enig i kritikken, at vi ikke er opmærksomme på, hvad borgerne har brug for, for det er vi, siger Stephanie Storbank.

Det forventes, at politikerne beslutter fremtiden for Borgerservice i december.

Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Jeanette og Kenneth fra Jerlev overtog Humlum Kro i februar: - Det ser meget håbløst ud lige nu

Annonce