Annonce
forside

Mænd dykkede i kasseapparat og blev genkendt for tidligere tiders synder

Ved ugerningen genkendte en medarbejder den ene mand fra videoovervågningen og tippede ordensmagten. Arkivfoto

Ødsted: Efter flere timers søgen kunne betjente mandag aften anholde tre mænd.

De havde på det tidspunkt lavet en del ballade i Ødsted. Mændene begyndte søndag aften, hvor de sparkede skydedøren op ind til brugsen og stjal diverse varer.

Dagen efter begik de ifølge Sydøstjyllands Politi indbrud i en villa på Ribevej. De knuste en rude og snuppede blandt andet en tablet, et par opladere og en slagboremaskine.

Men de var ikke færdige her. Bagefter tog de atter ind til brugsen, hvor den ene af mændene tiltuskede sig adgang til kassen og tog et ukendt pengebeløb. Ved ugerningen genkendte en medarbejder dog manden fra videoovervågningen og tippede ordensmagten.

- En patruljevogn ledte efter mændene og kunne så anholde dem ude i området klokken 22, fortæller vicepolitiinspektør Mikkel Ross.

Der er tale om mænd på 30, 26 og 24 år fra henholdsvis Vejle, Vejle og Videbæk. De bliver fremstillet i grundlovsforhør tirsdag klokken 11 ved Retten i Kolding.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce