Annonce
Alarm 112

Mænd i polsk Mondeo står måske bag flere tyverier fra biler

Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær

Vejle/Vandel: Søndag aften klokken 20.20 modtog politiet en anmeldelse fra en borger, som havde set to mænd iført elefanthuer i P-hus Albert midt i Vejle.

Mændene havde knust venstre siderude på en Mercedes varebil, og muligvis fik de noget med sig fra bilen, inden de kørte fra stedet i en hvid Ford Mondeo på polske plader.

Vidnet nåede at se, at registreringsnummeret sluttede på 29.

Parkeringshusets overvågning afslørede også de to mænd, og politiet runderede området - dog uden at finde frem til dem, fortæller vicepolitiinspektør Mikkel Ross fra Patruljecenter Midt.

Annonce

Flere tyverier

Han kan ikke afvise, at det måske er de samme mænd, der har været på spil i forbindelse med andre tyverier fra biler i Vejle og omegn.

På Mølholm Landevej fik en VW Up sin højre siderude knust i tidsrummet mellem søndag aften klokken 22 og 23.53.

Fra bilen blev der stjålet en håndtaske med diverse id-kort og betalingskort, en sportstaske med tøj, en mobiltelefon og en toilettaske med toiletgrej og makeup.

Også i Jernbanegade var der tyve forbi mellem søndag aften klokken 19 og mandag morgen klokken 07.

Her fik en Toyota knust sideruden, og bilen er blevet rodet igennem. På anmeldelsestidspunktet var der ikke overblik over, hvad der var væk.

Endelig er en varebil blevet tømt for værktøj. Bilen holdt på Randbølvej i Vandel fra torsdag klokken 15 til mandag klokken 05.30.

Låsen er i løbet af dette tidsrum blevet brudt op, og fra bilen er der stjålet Milwaukee-værktøj. Blandt andet en bajonetsav, en vinkelsliber, en slagnøgle, en elsaks og en elhøvl.

Annonce

Pas nu på

- Helt overordnet kan det siges, at man skal få tømt sin bil, inden man forlader den, lyder rådet fra vicepolitiinspektør Mikkel Ross fra Patruljecenter Midt.

Han fortsætter:

- Og er der tale om en varebil, så skal man få den sikret og sørge for, at den er parkeret på et synligt, oplyst og sikkert sted.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Give

Corona sender 45 elever og 9 lærere hjem

Sport

OL-billetter på spil i Vejle

Annonce