Annonce
Alarm 112

Mænd tiltalt for ulovlig import af over 100 hundehvalpe: Hundene havde adskillige sygdomme

Det er fransk bulldog-hvalpe, som mændene angiveligt har importeret fra Polen. Mændene er tiltalt for i alt 24 forhold og har ifølge politiet indført over 100 hvalpe. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Hvalpene er ifølge tiltalen blevet solgt fra mændenes respektive adresser til private borgere via annoncer på digitale annonceringssites.

Kolding/Gram/Nordborg: Fredag starter en retssagen mod tre mænd på henholdsvis 52, 56 og 59 år, der i forening er tiltalt for ulovligt at have importeret og solgt hvalpe fra Polen.

Mændene er tiltalt for i alt 24 forhold. Sagen er ifølge politiet en større sag med over 100 importerede hvalpe af racen fransk buldog. Første tiltalepunkt i sagen, der betragtes som organiseret kriminalitet, går tilbage til august 2018, og fremgangsmåden har været den samme i alle forhold.

Politiet oplyser i en pressemeddelelse, at hvalpene er blevet indført i Danmark fra Polen, uden at nogen af mændene har været registreret som importører hos Fødevarestyrelsen. Herefter er hvalpene fra mændenes respektive adresser blevet solgt til private borgere via annoncer på digitale annonceringssites, selvom mændene heller ikke havde tilladelse til erhvervsmæssig handel med dyr.

Ved indførslen af hvalpene fra Polen har mændene ifølge politiet heller ikke fulgt de gældende regler og krav. Det vil sige, at hvalpene ikke har været id-mærkede med chip, ikke har været rabiesvaccineret og heller ikke er blevet undersøgt af en bemyndiget dyrlæge eller har været ledsaget af et sundhedscertifikat som påkrævet.

Annonce

Ni retsdage

Politiet skriver i pressemeddelelsen, at Anklagemyndigheden nedlægger påstand om frihedsstraf, om konfiskation af 690.000 kroner, hvilket svarer til 6.000 kroner per solgt hvalp, om tillægsbøde og frakendelse af retten til erhvervsmæssig handel med hunde og erhvervsmæssig opdræt af hunde.

Bevisførelsen i retssagen foregår blandt andet ved afhøring af en række af de privatpersoner, der har købt hvalpene, som ifølge politiet efterfølgende har vist sig i flere tilfælde at have adskillige sygdomme.

Der er sat mindst ni retsdage af til sagen, og dommen forventes at blive afsagt i enten maj eller juni.

De tre mænd stammer fra henholdsvis Gram, Kolding og Nordborg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Tre mænd i slagsmål

Alarm 112

Kaffetørst førte til storbrand på Randbøl Hede: Se skaderne i videoen her

Annonce