Annonce
Trekantområdet

Mødrehjælpens lokalforening vil hjælpe sårbare familier med børnefødselsdagen

Tovholdergruppen på projektet: Fra venstre ses Merete Stounbjerg, Jette Aamand og Pia Hohberg. PR-foto
Et nyt initiativ i Mødrehjælpens lokalforening hjælper med børnefødselsdagen i sårbare børnefamilier.

Middelfart: Mødrehjælpen er klar med det nye tiltag "Den Rullende Kagemand".

- Hos Mødrehjælpen mener vi, at alle børn skal have mulighed for at holde fødselsdag sammen med vennerne. Det kan i nogle familier give både lomme- og mavesmerter at finde overskud til dette. Derfor tilbyder vi hjælp til en god børnefødselsdag, siger Jette Aamand, der er en af Mødrehjælpens tovholdere på projektet, i en pressemeddelelse.

Den Rullende Kagemand har til formål at give en håndsrækning til sårbare børnefamilier, hvor der af forskellige årsager ikke er ressourcer eller overskud til at fejre børnenes fødselsdag. Fødselsdagshjælpen kan søges til afholdelse af børnefødselsdag for børn i alderen 3-14 år i Middelfart Kommune.

Hjælpen består af en fødselsdagspakke med mad og drikke til en traditionel børnefødselsdag til barnet. Der er boller, smør, frugt, kakao eller saft og så selvfølgelig en kagemand, og måske endda en lille pakke. For at søge skal der udfyldes et ansøgningsskema, som man kan få udleveret i Mødrehjælpens børnetøjsbutik eller på organisationens hjemmeside. Ifølge Jette Aamand satser Mødrehjælpen på at være klar 1. november.

- Vi er en lille tovholdergruppe, der er ved at få det sidste på plads, forklarer hun. Foreningen har allerede modtaget et sponsorat i form af bamser fra Gerd Ravnholdt Mizrachi fra "Wild Republic". - Vi tror på det har stor betydning for børn, at de har mulighed for at invitere deres skoleklasse og venner til fødselsdag. Vi er meget spændte på at komme i gang med vores nye projekt, siger Jette Aamand.

Annonce
Mødrehjælpens fødselsdagshjælp kan for eksempel bestå af en kagemand, boller og saft. PR-foto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
VB

VB vandt testkamp, som opfyldte sit formål

Vejle

Nu åbner Frisør Lyhne sin femte salon

Annonce