Annonce
Brande

Mølledag: Uhre Mølle i arbejde

Søndag 16. juni er der Dansk Mølledag, og i den anledning er der mange aktiviteter på Uhre Mølle. Arkivfoto
Åben mølle i Uhre Mølle på søndag 16. juni.

Uhre: Søndag 16. juni holder Uhre Mølle "åben mølle" fra klokken 14 til 16.

Arrangementet er et led i den landsdækkende mølledag hvor 110 vand- og vindmøller har åbent for besøg.

På Uhre mølle vil man kunne opleve møllersvendene i arbejde, og der vil være mulighed for rundvisning i den flotte restaurerede stråtækte vindmølle.

I det tilhørende pakhus står elever fra Uhre Friskole klar med servering af drikkevarer og hjemmebagt kage, så her er der mulighed for en hyggelig tur for familien.

Uhre Mølle er drevet af ihærdige frivillige som som både står for vedligehold af den gamle mølle og sørger for, at man får mulighed for at se møllen køre.

- Det er efterhånden sjældent at se en gammel vindmølle i drift, men de er stadig en del af vores kulturarv. Takket være de frivillige, er der stadig møller tilbage, der med deres placering i landskabet er med til at gøre Danmark til et attraktivt turistmål, lyder det fra Arne Eriksen, der er formand for foreningen Uhre Mølle.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce