Annonce
VB

Mads Lauritsen kender vejen ind og ud af holdet

Mads Lauritsen er på kontrakt i Vejle Boldklub til sommeren 2021. Han kom for to et halvt år siden fra Thisted FC. Arkivfoto: Mette Mørk
Efter en afslutning på efteråret uden ret meget fodbold kom vinterferien på et godt tidspunkt, og Mads Lauritsen er tilbage med fornyet energi.

Vejle: Mads Lauritsen kender vejen ind og ud af holdet.

Det prøvede VB-stopperen de seneste par sæsoner, og sådan foregik det også i anden halvdel af 2019. Efter spilletiden i begyndelsen af sæsonen, røg Mads Lauritsen af holdet, og derfor tyder en del på, at han ved indgangen til foråret 2020 må væbne sig med tålmodighed i forhold til spilletid.

Lørdagens testkamp mod Ringkøbing IF, VB’s første denne vinter, gav ingen indikation om, hvad VB-træner Constantin Gâlcă har tænkt sig på stopperpositionerne, men rumæneren overrasker gevaldigt, hvis han fravælger efterårets foretrukne til de to pladser; Mads Greve og Juhani Ojala.

- Nu skal vi i gang, og så må vi se, hvad der sker, siger Mads Lauritsen.

Annonce
I fodboldens verden kan det gå stærkt, og det gælder begge veje.

Mads Lauritsen

Tilbage med ny energi

Mads Lauritsen er kommet tilbage efter vinterferien med ny energi, da det mod slutningen af efteråret blev lidt tungt hele tiden at kigge på.

- Det hjalp at komme lidt væk fra det hele, konstaterer Mads Lauritsen.

For et år siden stod Mads Lauritsen i en situation, som minder en del om den nuværende. VB hentede i vinterpausen stopperen Branko Ilic ind som makker til Mads Greve, og det kostede i første omgang Mads Lauritsen pladsen på holdet, men han kom tilbage spillede sig igen på holdet.

- I fodboldens verden kan det gå stærkt, og det gælder begge veje, siger Mads Lauritsen, som også for to år siden befandt sig udenfor holdet.

Slog til da chancen bød sig

Mads Lauritsen kom i efteråret 2017 til VB fra Thisted, og i det første halve år i Nørreskoven kiggede Mads Lauritsen mest på, da centerforsvaret bestod af Mads Greve og Rasmus Lauritsen.

VB-mandskabet havde svært ved at komme i gang, og da det stod med noget, der mindede om en skæbnekamp, valgte daværende træner Adolfo Sormani at skifte til et tremands-forsvar og trak Mads Lauritsen ind i en central trio bestående af Rasmus Lauritsen og Mads Greve. Mads Lauritsen takkede for tilliden med både et mål og en solid indsats mod Vendsyssel, og siden så VB sig ikke tilbage og rykkede op i Superligaen.

Mads Lauritsen håber på en tilsvarende chance, og kommer den, handler det om at gribe den.

- Man kan ikke gøre ret meget andet end at træne hårdt og være klar, siger Mads Lauritsen og fortsætter:

- Det eneste, man selv kan gøre noget ved, er sin egen indsats. Alt andet har man ingen indflydelse på.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

navne

Egtved

Se billederne: Vejlevej er spærret - det vil koste op mod en million kroner at få den fikset

Annonce