Annonce
Sport

Mads Würtz Schmidt mistede førertrøjen

Rasmus Guldhammer leverede en flot indsats ipå hjemmebane i Danmark Rundt. Foto: Dorte Adelfred.
Rytterne kørte både for etapesejren og den samlede sejr, da Mads Würtz gik i stå på Kiddesvej. Niklas Larsen, der går på skole i Vejle, overtog førstepladsen.

Det lykkedes ikke Mads Würtz Schmidt at forsvare førertrøjen på 3. etape af Danmark Rundt. Han har tidligere haft problemer med at klare sig på Kiddesvej, og det gentog sig i Vejle fredag. Seks kilometer før mål gik han helt i stå, og førertrøjen var dermed helt åben. Seks ryttere kæmpede om sejren.

Jonas Vingegaard, Rasmus Quaade, Niklas Larsen og Lasse Norman sloges med norske Markus Hoelgaard, og det blev en spurtsejr til Lasse Norman foran Jonas Vingegaard i spurten. Niklas Larsen blev nummer tre og Rasmus Quaade nummer fire.

Niklas Larsen overtog dermed førertrøjen fra Mads Würtz Schmidt. Han fører med seks sekunder til Lasse Norman Hansen.

Team Riwal var meget aktiv med Rasmus Quaade og Alexander Kamp og Colo Quicks Niklas Larsen.

Mads Würtz Schmidt var langt fremme i forfølgergruppen, omgivet af Colo Quick-ryttere, og Rasmus Guldhammer var endnu engang aktiv i slutfasen sammen med nordmanden Andreas Vangstad fra Joker.

30 ryttere kæmpede om sejren.

Vejret var fint, og der var sort af mennesker på opløbsstrækningen.

Mads Würtz Schmidt mistede førertrøjen i Vejle. Foto: Dorte Adelfred.

35 sejre i år

Team Colo Quick har et stærkere hold end det danske landshold, og det gør Niklas Larsens chancer lige så store som Mads Würtz Schmidt.

Skive-holdet Team Colo Quick har hentet ikke færre end 35 sejre i år, den seneste i Aarhus ved den tidligere Odder-rytter Jeppe Pallesen.

Langt udbrud på 145 km

Danmark Rundt fik en livlig start fra Holstebro.

To nordmænd Torstein Træen og Fridtjof Røinås fik et stort forspring, og de fik selskab af italieneren Umberto Poli.

Sammen fik de et forspring på otte minutter og 30 sekunder efter bare 45 kilometer.

Men så vågnede hovedfeltet op til dåd og fik skåret ned på forspringet.

Derefter tog hovedfeltet en slapper, og udbryderne øgede forspringet med mere end et minut til seks et halvt minut.

Det var Team Riwal og Team Almeborg Bornholm, der var de mest aktive i feltet. Nicolai Brøchner tog det store slæb og virkede irriteret over, at andre forfølgere var lidt for passive.

Mads Würtz Schmidt var også passiv og dukkede først op forrest i feltet, da der manglede 115 km. Hans hold blev ikke slidt op ved at arbejde for kaptajnen.

Team Waoo var meget aktiv i jagten med Rasmus Guldhammer som det store lokomotiv.

Feltets største navn, 38-årige Pieter Weening fra Roompot-holdet har vundet en Tour-etape og to etaper i Spanien Rundt, men han brugte hele løbet til at køre allerbagest. Lidt pinligt at se den berømte hollænder køre som agterlanterne.

I en langt stykke af de 199 km var etapen lidt ensformig med de tre udbrydere i et monotont udbrud, men 43 km før mål blev udbryderne hentet med Team Waoos Andreas Hyldgaard i front. De to nordmænd var alene til sidst, og de var dødtrætte efter 147 km i udbrud.

Rasmus Guldhammer slog kontra og fik skabt en udbrydergruppe på fire mand, men feltet blev samlet igen.

Silas Clemmensen var også med i et fremstød til sidst.

På turen fra Holstebro passerede rytterne bl.a. Ejstrupholm, Thyregod og Give på vejen mod Vejle.

Matti Breschel, der har vundet fire gange på Kiddesvej, var dagens æresgæst. Han blev hyldet af publikum på vej til Hamburg.

Annonce
Forsiden netop nu
112

Campinghytten var fuld af tyvekoster: Retten udviste de to gerningsmænd

Annonce