Annonce
Sport

Maguire og United får oprejsning med storsejr i Newcastle

Alex Pantling/Reuters
Harry Maguire kom på tavlen for United, der besejrede Newcastle 4-1 trods brændt Bruno Fernandes-straffe.

Manchester United sikrede sig tre tiltrængte point, da Newcastle lørdag aften blev besejret med 4-1 i Premier League.

Det var sæsonens anden sejr for United, der nu ligger på Premier Leagues 15.-plads med seks point efter fire kampe. Newcastle ligger nummer ti med syv point efter fem kampe i sæsonen.

Uniteds sejr kom, efter at holdet i seneste spillerunde blev ydmyget af Tottenham, der vandt med med 6-1 på Uniteds hjemmebane.

Derfor håbede gæsterne også på oprejsning i lørdagens kamp i Newcastle.

Den norske manager Ole Gunnar Solskjær havde lavet fem ændringer i startopstillingen i forhold til Tottenham-kampen.

Midtbaneduoen med Paul Pogba og Nemanja Matic var blandt andet bænket til fordel for Scott McTominay og Fred.

Det begyndte dog på den værst tænkelige måde for lørdagens United-hold.

Efter to minutter kombinerede Newcastle sig fint frem på banen og sendte et indlæg ind mod feltet. Afleveringen blev ramt af Uniteds venstreback, Luke Shaw, og sejlede ind bag målmand David de Gea, der blev fanget i ubalance.

United svarede godt igen på Newcastles mål og fik lagt et pres ned mod hjemmeholdet. Efter godt 20 minutters spil kom udligningen også.

Målscoreren var den United-spiller, der måske mest af alle havde brug for en lille smule oprejsning. Det var nemlig anfører Harry Maguire, der steg op og headede et hjørnespark i mål til 1-1.

Scoringen kom efter en turbulent periode for den 27-årige forsvarer.

Han spillede en skidt kamp i Uniteds nederlag til Tottenham, og onsdag blev han udvist efter blot en halv time i Englands kamp mod Danmark. Derudover var han i august involveret i et slagsmål på den græske ø Mykonos.

I anden halvleg blev United efter VAR-gennemsyn tildelt et straffespark, efter at Marcus Rashford blev nedlagt i Newcastle-feltet.

Den normalt så sikre straffesparksskytte Bruno Fernandes svigtede dog fra pletten og brændte dermed for første gang et straffespark for United. Forinden havde han scoret på ti ud af ti forsøg.

Længe så det ud til, at det brændte forsøg skulle koste point for United.

I det 85. minut blev selv samme Fernandes dog spillet fri af Marcus Rashford, og portugiseren sendte flot bolden op i målhjørnet.

I de afsluttende minutter sikrede Aaron Wan-Bissaka og Marcus Rashford den overbevisende sejr med scoringer til 3-1 og 4-1.

/ritzau/

Annonce
Erhverv For abonnenter

Føler sig urimeligt behandlet af kommunen: Boligselskab lagde billet ind på stor byggegrund for 15 måneder siden - nu bliver det pludselig overhalet indenom

Danmark

Onsdagens coronatal: For femte dag i træk er der under 1000 nye smittetilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Forslag om ny, grøn uddannelse møder opbakning i byrådet: - Der kan næppe være to meninger om, at det er en god idé

Erhverv For abonnenter

Fyret efter 15 år: Lokal el-virksomhed tilkendt erstatning fra AAB Vejle

Sport

Give har det ene ben i Final Four om DM

Billund

Annie og Flemming holdt privat loppemarked: Så meget kan de sende videre til børn i coronaramt land

Børkop For abonnenter

I et amerikansk hjørne af Børkop renoverer Benny en speciel del af bilen

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Vejle Boldklub

VB tester engelsk angriber med Premier League-kampe

Vejle

Vejle-firma giver naturen en chance: Græsslåmaskinen køres i garage, så rådyr, harer, fasaner og vilde planter får plads

Danmark

Familie på fem bor på få kvadratmeter: Livet på en husbåd er besværet værd

Erhverv

Flytter fra Vejle til Fredericia: - Det er den rette beliggenhed

Jelling For abonnenter

Kan du spotte dem? Derfor er nyt kameralignende udstyr placeret i to befærdede områder

Alarm 112

Skovbrand i gang ved Egtved: Brandfolk fra fire stationer er sat ind

Annonce