Annonce
Egtved

Malakitgrøntforurening skal fjernes: Nu er pilotprojekt sat i gang

Mandag begyndte man at grave de første skovlfulde forurenet slam op fra bunden af søen og lægge det til afvanding i en geopool. Tirsdag begynder man også at pumpe slam op i to afvandingscontainere for at se, hvilken metode der er bedst til oprensning. Foto: Vibeke Frost Oxholm
I går begyndte den første opgravning af forurenet slam fra de opstemmede søer ved Randbøldal. Projektet skal gerne klarlægge den bedste måde at oprense søerne og samtidig give et klarere billede af, hvor dyrt det bliver at gennemføre en oprensning.
Annonce

Randbøldal: 13-14.000 kubikmeter slam forurenet med malakitgrønt og leucomalakitgrønt ligger på bunden i de opstemmede søer ved Randbøldal. Det skal fjernes. Det er der stor enighed om i Vejle Kommune, men det er ikke så ligetil.

Derfor blev der mandag sat gang i et nyt pilotprojekt, der forhåbentlig giver et klarere billede af, hvordan man mest effektivt får bugt med forureningen.

- Det er dejligt, at der nu også sker noget handling. Projektet her skal gøre os klogere på, hvordan vi oprenser søerne bedst og mest effektivt, og samtidig hvad sådan en oprensning vil koste, siger formand i natur- og miljøudvalget i Vejle Kommune, Karl Erik Lund (DF).

De foreløbige beregninger for, hvad en oprensning vil koste ligger mellem 10,8 og 13,8 millioner kroner.

- Prisen afhænger af, om vi kan lede vandet tilbage i søerne, når vi har afvandet slammet, eller om det stadig er så forurenet, at det skal køres til et rensningsanlæg. Det er det, der er den store joker i den her sammenhæng, forklarer Finn Thoft Jensen, der er civilingeniør hos Teknik & Miljø i Vejle Kommune.

Malakitgrøntforurening

Slammet i de opstemmede søer ved Randbøldal er forurenet med malakitgrønt og det afledte leucomalakitgrønt, der begge er mistænkt for at være kræftfremkaldende.

Malakitgrønt bruges i flere forskellige sammenhænge, blandt andet til at farve tøj med. Engang blev det også brugt til at bekæmpe parasitter hos dambrugsfisk, frem til det blev forbudt i 1990.

Det vides ikke med sikkerhed, hvor forureningen ved Randbøldal stammer fra, men en plausibel forklaring er ifølge civilingeniør ved Vejle Kommune Finn Thoft Jensen, at malakitgrønt er blevet brugt i nogle dambrug, der engang lå opstrøms i forhold til søerne ved Randbøldal, inden det blev ulovligt.

En lille mængde malakitgrønt afgives løbende fra de opstemmede søer og sendes videre ud i åløbet.

Malakitgrønt optages i både dambrugs- og vildtfisk, og der er målt så høje værdier i dambrugsfisk fra to nedstrøms liggende dambrug, at fisk derfra ikke må omsættes til konsum.

Fødevarestyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer dog, at der ikke er nogen sundhedsmæssig risiko ved at spise fisk fra åen eller ved at drikke vand fra Randbøldal Vandværk.

Pilotprojektet skal gerne give en afklaring af den bedste måde at gennemføre oprensningen på.

Annonce

Flere metoder

Rent praktisk er der opstillet en såkaldt geopool samt to afvandingscontainere. I geopoolen graves slam op, mens slam pumpes op i afvandingscontainerne.

- I den ene afvandingscontainer afvander slammet selv. I den anden tilsætter vi noget polymer for at se, om det har nogen betydning for, hvor hurtigt slammet afvandes, og om det måske kan have en positiv betydning i forhold til, hvor rent vandet er efter afvanding, fortæller Finn Thoft Jensen.

Der vil løbende blive taget prøver. Når pilotprojektet efter cirka to uger er gennemført, bliver prøverne sendt afsted til nærmere analyse i Tyskland.

- Det er svært helt at sige, hvor lang tid det vil tage, før vi har det færdige resultat. Men vi håber at kunne præsentere foreløbige resultater på det sidste natur- og miljøudvalgsmøde inden sommerferien, mens politikerne nok må vente med at få den samlede rapport til efter sommerferien, vurderer han.

Annonce

Forureningen skal væk

Politikerne i natur- og miljøudvalget er spændte på at se resultatet af pilotprojektet.

- Det specielle ved den her sag er, at der ikke findes en masse viden og erfaring andre steder fra, som vi kan trække på. Men der er stor enighed på tværs af alle byrådets partier om, at der skal gøres noget for at få den her forurening væk, siger næstformand i natur- og miljøudvalget Lars Schmidt (V).

Karl Erik Lund er enig.

- Det er vigtigt, at vi får fjernet forureningen, så vi kan beskytte både miljøet og understøtte dambrugserhvervene i området. Gennem årene har vi investeret mange penge og timer i naturgenopretning af Vejle å og ådalen, og så virker det helt forkert at have sådan noget skidt her, som er en bombe under vores natur, siger han.

Næste skridt bliver at skaffe finansiering til selve oprensningen og skaffe hjemmel til en eventuel kommunal medfinansering.

- Forhåbentlig foreligger rapporten over resultaterne af pilotprojektet relativt hurtigt efter sommerferien, da der pludselig ikke er lang tid til, at der skal forhandles budgetforlig til næste år. Her mener jeg, at det ville give mening at vi kiggede på, at man ikke skulle prioritere en oprensning her, da det er så vigtigt for både miljøet, og for de dambrug nedstrøms, der er påvirkede af forureningen, og samtidig er der en masse rekreative værdier i det her område, siger Lars Schmidt.

Hverken han eller udvalgsformanden Karl Erik Lund er afvisende overfor den mulighed, at Vejle Kommune måske i sidste ende kunne ende med at prioritere at finansiere hele oprensningen selv for at sikre, at den kan blive gennemført hurtigst muligt.

I forbindelse med pilotprojektet har man lagt et såkaldt siltgardin ud i søen, som gerne skal fange det slam, der bliver hvirvlet op i vandet, når man graver. Foto: Vibeke Frost Oxholm
Beregninger viser, at der befinder sig et sted mellem 13.000 og 14.000 kubikmeter forurenet slam i de opstemmede søer. Slammet er helt sort, og det skyldes leucomalakitgrønt, der farver sort, har bundet sig til slammet, forklarer civilingeniør Finn Thoft Jensen. Foto: Vibeke Frost Oxholm
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Hetek satser på sikring

Annonce