Annonce
Vejle

Mamma Mia! kommer til Vejle næste år - billetsalget er allerede startet

Mamma Mia! i Musikhuset i Aarhus 2011. Nu kommer Abba-musicalen til Vejle. Arkivfoto: Brinkhof/Moegenburg

Den stort anlagte forestilling kan opleves i Vejle i maj 2020.

Vejle: Efter 10 års ventetid kan det danske publikum atter opleve den ultimative feel-good musical Mamma Mia! på dansk og med dansk cast i foråret 2020.

Forestillingen har premiere i Tivolis Koncertsal 22. januar 2020, og efterfølgende skal den på turné til få udvalgte byer i Danmark, heriblandt Vejle Musikteater 6.-17. maj 2020. Billetsalget til musicalen er gået i gang i dag kl. 10.00.

For 10 år siden oplevede 190.000 danskere musicalen Mamma Mia! - inspireret af Abbas udødelige hits - i København og Aarhus. Opsætningen havde et af de største forsalg til en dansk teaterforestilling nogensinde, og når musicalen vender tilbage, er det igen PER SE, der står bag produktionen.

Ligesom sidst bliver musicalen opført med et dansk cast og med danske versioner af Abbas allerstørste hits. Hvem, der denne gang skal spille Donna, Sofie og alle de andre er ikke besluttet endnu, men vil blive fundet ved en række auditions i starten af det nye år.

Publikum kan også glæde sig til igen at opleve Anne Linnets oversættelse af "Mamma Mia", "Dancing Queen", "The Winner Takes it All" og i alt 22 udødelige hits fra forestillingen.

Til dato har over 60 millioner mennesker oplevet musicalen, i alt 50 produktioner på 16 forskellige sprog. Mamma Mia! er en af kun fem musicals, der har kørt i mere end 10 år både på Broadway og i West End, og er den første vestlige musical nogensinde, der er blevet opført på mandarin i Folkerepublikken Kina. London-opsætningen kan fejre sin 20-års fødselsdag 6. april 2019 efter at have sat nye billetsalgs-rekorder i alle dens tre spillesteder i byen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce