Annonce
Debat

Man har ansvaret, når man kører over sporet

Ulykke: "Bladneger” kaldte man førhen journalister, som skøjtede hen over tildragelser. Jernbaneulykken på Djursland forleden er et godt eksempel: Ikke ét eneste ord om trafikanters ansvar, når de skal passerer en jernbaneoverkørsel.

Færdselslovens § 5 giver ellers klar besked (udvise særlig forsigtighed; ikke passere, når tog ses eller høres eller nærmer sig. Man skal kunne standse, før sporene i tilstrækkelig afstand før baneoverkørselen, hvis tog nærmer sig, eller signaler viser det, og positionslys skal anvendes, så man ikke blænder modkørende).

Da vi førhen havde mundtlig overhøring i teori til køreprøven, blev der overhørt indgående om jernbaneoverkørsler ud fra, at det ikke er toget på skinner, der er ansvarlig, men dem, der passerer skinnerne uden at have sikret sig. Ved praktiske køreprøver var det en alvorlig fejl at tage let på overkørsler, og mange dumpede, ud fra at det var bedre end at få et alvorligt uheld som på Djursland.

Min storebror lærte at bygge og reparere de store lokomotiver (E og R-modeller) hos DSB/Frichs i Aarhus under krigen. Han kørte senere disse maskiner og MY'erne som lokofører. En dag stod en halvstor dreng på skinnerne foran det måske 1000 tons tunge tog, og et liv sluttede. Min bror kunne intet gøre og måtte så leve med det, selvom han havde “holdt sig på skinnerne”.

I 2005 var jeg sammen med 32 motorcyklister gennem Polen og Baltikum. I Polen standsede alle og orienterede sig inden overkørsel. Man kunne ikke stole på, at signalerne virkede.

Annonce
Erik Dagø
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund

Pigespejderne holder julemarked

Annonce