Annonce
Vejle

Man skal være præcis i sin kritik

Chefredaktør Mogens G. Madsen, Vejle Amts Folkeblad.
En uge med mere om mink og med en smuk VB-udstilling og en gåtur i den gode sags tjeneste
Annonce

Nogle gange er det godt lige at få en over snydeskaftet, hvis man har været lidt for hurtigt ude med en kritik, der ikke var helt korrekt.

Det lærte jeg i denne uge. I forbindelse med de mange demonstrationer, landbruget havde sat i scene for at protestere over behandlingen af minkavlerne havde jeg bidt mærke i et skilt på en traktor, der forestillede flere af regeringens medlemmer i naziuniformer. Flere steder blev det oplyst, at det stammede fra den store landsdækkende demonstration.

Det skrev jeg en leder om. Det var imidlertid ikke korrekt, det var nemlig fra en demonstration i Sønderjylland flere dage før. Arrangørerne af traktordemonstrationen i såvel Århus som København havde lige netop sikret sig, at der ikke var den slags "budskaber". Det burde jeg have tjekket, og der skal lyde en uforbeholden undskyldning til blandt andet lokale Knud Jeppesen, som var med til at arrangere de to store demonstrationer sidste weekend.

Lederens hovedbudskab om, at man i vores debatform skal holde sig fra at sammenligne vore politikere, fra rød til blå, med nazisterne står jeg dog fuldt ud ved. Det er lige plat hver gang det sker.

Og så til ugens anbefalinger.

VB på Nørretorv

En lille del af VB-museet rykkede onsdag og torsdag ned på Nørretorv, hvor 15 VB-trøjer gennem tiden vises frem i opstillede montre, der bleg overvåget af indhyrede vagter. Arkivfoto: Angelina Owino

Vejle Boldklub havde i to dage midlertidig udstilling på Nørretorv. 

Læs om det her.

Ramt af corona

Peter Bøgelund Therkelsen var en af de syv avisen talte med. Privatfoto

Alle kan blive ramt af coronavirus, også selvom man overholder restriktionerne og tager sine forholdsregler. Avisen har talt med syv coronasmittede fra Hedensted Kommune om deres oplevelse med virussen.

læs deres historier her.

Famile hårdt mærket efter mink-nedlukningen

Stilheden fra de tomme bure overdøver alt Hedensted: Helle og Preben Jakobsen er blandt de godt tusinde minkavlere, der netop har mistet deres levebrød, efter samtlige mink i landet er beordret aflivet. Parret i Båstrup har aflivet alle deres 16.500 mink og står nu tilbage med tomme haller og tomme fornemmelser på farmen. Foto: Morten Pape

Aflivningen af samtlige mink i Danmark rammer ikke kun minkavlerne. Det er hele familien, der bliver sendt til tælling, som man kan læse i historien om familien Jakobsen.

Mød dem her.

Så er der tændt for julen

Julelys på banegårdspladsen. Foto: Mette Mørk

Julen nærmer sig - det har vi vist alle lagt mærke til. Og der er julelys overalt. Vi fulgte en af dem, der var med til at hænge lys op.

Læs om det her.

Går i den gode sags tjeneste

Peder Hummelmose fortæller om at være rask efter tredje runde kræft. Foto: Mette Mørk

Vi slutter med en historie om en stor flok, der på søndag bruger dagen på at gå tyve kilometer og samtidig være med til at samle penge ind til Børnecancerfonden. En af initiativtagerne er Peder Hummelmose.

Læs mere her.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Give For abonnenter

Tre afgørende faktorer spænder ben for genetablering af lokal radiokanal - men næstformand ser det gerne ske

Annonce