Annonce
Alarm 112

Mand er død efter knivstikkeri i Birkerød

En mand er torsdag aften afgået ved døden, efter at han blev stukket ned i Birkerød, oplyser politiet.
Annonce

En mand er afgået ved døden, efter at han torsdag aften blev stukket ned i Birkerød.

Det oplyser Nordsjællands Politi, der fik anmeldelsen om knivstikkeriet klokken 19.23.

- Klokken 21.05 afgår han ved døden, så vi står altså med et drab, siger vagtchef Dan Houtved.

Ved 22-tiden ved politiet endnu ikke, hvem den dræbte er.

- Vi har en antagelse, men han er ikke identificeret med sikkerhed. Det arbejder vi på lige nu, siger vagtchefen.

Offeret blev fundet på Birkerød Parkvej ved Birkerød Skole.

- Men det har ikke noget med skolen at gøre. Det er tilfældigt, at det er sket dér, fortæller vagtchefen.

Knivstikkeriet er formentlig ikke sket dér, hvor manden blev fundet, og politiet har afspærret et større område.

- Det har vi gjort, fordi vi har fået oplysninger om, at han er gået et stykke, før han falder om, siger vagtchefen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce