Annonce
Indland

Mand tilbageholdt i tre dage for togbrand

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dommer afviser at varetægtsfængsle mistænkt for brand i ældre togvogne i Fredericia.

Politiet har anholdt og sigtet en lokal mand i Fredericia for at have sat ild til flere ældre togvogne tidligt fredag morgen.

I et retsmøde lørdag besluttede en dommer i Horsens at opretholde anholdelsen af den 27-årige mand i tre døgn, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Branden på et rangerområde i Fredericia blev opdaget tidligt fredag morgen af forbipasserende.

Efter et par timer var ilden bekæmpet, og det viste sig, at der havde været ild i fem togvogne.

Politiet tilkaldte teknikere for at undersøge årsagen, og fredag eftermiddag blev den lokale mand anholdt og sigtet.

Dommerens afgørelse indebærer, at politiet får yderligere tid til efterforskningen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce