Annonce
Alarm 112

Mand får behandlingsdom for voldtægt og brutal vold

Foto: John Randeris.
Kvinde i Esbjerg blev voldtaget, stukket med urtekniv og udsat for brutal vold af sin daværende kæreste.
Annonce

En 30-årig mand fra Sydvestjylland er tirsdag idømt en behandlingsdom, efter at Retten i Esbjerg har kendt ham skyldig i voldtægt og brutal vold mod en 24-årig kvinde, som var i livsfare.

Manden er også dømt for vold mod en anden kvinde samt vidnetrusler mod den 24-årige, oplyser anklager Anemarie Haahr.

Behandlingsdommen er fastsat uden længstetid, men den vil blive vurderet igen om fem år.

Manden voldtog kvinden på sin adresse i september 2015. De to havde et forhold på daværende tidspunkt.

De brutale voldsepisoder mod kvinden fandt også sted i efteråret 2015.

Sent om aftenen 7. oktober indledte han på et voldsmareridt, der først sluttede aftenen efter.

Den 30-årige sendte kvinden i livsfare, da han pådrog hende læsioner i hovedet, kroppen og indre organer.

Undervejs stak han hende adskillige gange med en urtekniv i låret, hoften og bugen, mens han også klemte om hendes hals, så det sortnede for hendes øjne, og slog hende gentagne gange på kroppen.

En anden kvinde blev i sommeren 2015 også udsat for et brutalt overfald.

Den dømte brændte hende med en cigaret på det ene håndled og under fødderne, så hun fik en dyb andengradsforbrænding.

For det forhold ville anklager Anemarie Haahr have ham dømt efter straffelovens paragraf 245, der omhandler legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter.

Her mente retten dog, at en del af volden lå er omfattet af den mindre alvorlige paragraf 244. Derudover fulgte retten alle anklagerens påstande.

- Jeg er tilfreds med dommen. Den er i overensstemmelse med den påstand, som vi har nedlagt, siger anklager Anemarie Haahr.

Manden har udbedt sig betænkningstid med hensyn til en eventuel anke af dommen.

Behandlingsdommen betyder, at den dømte ikke er vurderet egnet til en almindelig fængselsstraf.

Han var ikke selv til stede under retssagen grundet sin sygdom.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Sådan ruster vi EU til fremtiden

Vejle

Flere corona-krav til Bryggen: Nu holder opsynsmænd øje med din hygiejne

Annonce