Vejle: En mand er fængslet i fire uger. Han blev fremstillet ved Retten i Kolding søndag eftermiddag.
Fremstillingen skete ifølge vagtchef Henrik Dam fra Sydøstjyllands Politi for lukkede døre. Derfor vil han ikke oplyse meget om sagen, andet end at indbruddet skulle være foregået et sted i Vejle, og at en mulig medgerningsmand stadig er på fri fod.
- Det er helt normal procedure, at fremstillingen bliver holdt for lukkede døre, når vi formoder, at en medgerningsmand fortsat er på fri fod, og vi fortsat efterforsker sagen, siger Henrik Dam.