Annonce
forside

Mand tæver og misbruger kvinde i hendes lejlighed i Vejle

En cirka 25-årig mand fik kradsemærker i ansigtet eller på halsen og bidmærke i hånden, da han tidligt torsdag morgen udsatte en kvinde for både vold og seksuelle overgreb i en lejlighed i Vejle. Sydøstjyllands Politi vil derfor gerne høre fra vidner, der har bemærket en mand med sådanne skader.

Politiet leder efter en mand med kradse- og bidmærker efter et groft overfald torsdag morgen.

Tidligt torsdag morgen blev en 43-årig kvinde udsat for et brutalt og groft overfald i sin lejlighed i Vejle.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Kvinden, der arbejder som prostitueret, var alene i lejligheden i Staldgaardsgade, da det mellem klokken 04.30 og 05.30 ringede på døren.

Så snart hun åbnede døren, blev hun overfaldet af den mand, der havde ringet på. Hun fik mange slag og blev udsat for anden vold og seksuelle overgreb, før manden forsvandt igen.

Hun er torsdag eftermiddag indlagt på sygehus, men er uden for livsfare.

Under det voldsomme overfald gjorde hun modstand, og gerningsmanden har derfor formentlig kradsemærker i ansigtet og på halsen samt skader på en finger eller hånd efter bid.

Han beskrives i øvrigt som mørk i huden, cirka 25 år, 180-185 centimeter høj og slank af bygning. Han havde kort hår og intet skæg, og han talte godt engelsk uden accent.

Torsdag morgen var han iført sort Polo T-shirt med krave og blå cowboybukser.

Manden lugtede af alkohol, og politiet mener, at han kan have bevæget sig rundt i Vejles natteliv natten til torsdag. Desuden kan han på grund af kradse- og bidmærkerne have droppet aftaler eller være blevet hjemme fra arbejde torsdag.

Politiet vil gerne høre fra vidner, som har bemærket manden i Vejle natten til torsdag, eller kender nogen, der ikke har overholdt deres aftaler torsdag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: Mette F. - Gradvis åbning af Danmark efter påske er sandsynlig men der går tid før samfundet er normalt igen

Vejle For abonnenter

Dengang blev skilsmissebørn sendt på børnehjem: Anne Marie levede hele sin barndom på Brummersvej

Annonce