Annonce
112

Mand tildelte dørmand et knytnæveslag

Arkivfoto: Michael Bager
Sydøstjyllands Politi havde natten til torsdag en travl nat på Dæmningen. Flere unge var i humør til at slås, og det gik blandt andet ud over en dørmand.

Vejle: Natten til torsdag klokken 01.12 blev en ung mand så sur over, at han ikke måtte komme ind på Eskes Bier Bar i Havnegade, at han tildelte dørmanden et knytnæveslag. Der var tale om en mand på 20 år fra Randbøl. Dørmanden og personalt på stedet fik tilbageholdt den 20-årige indtil politiet kom til stedet. Manden blev herefter sigtet for vold.

En 18-årig mand fra Brabrand blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, da han natten til torsdag urinerede op ad Bar Mix på Dæmningen. Han fik derfor tildelt en bøde.

Foran Turistkiosken på dæmningen natten til torsdag var to mænd kommet op og slås. Det bemærkede en patrulje der kom kørende, og blev derfor begge sigtet for overtrædelse af ordenbekendtgørelsen. Patruljen bad dem herefter om at gå i hver sin retning, væk fra stedet.

Nattens festligheder sluttede lidt brat for en mand på pizzeriaet Buona Vita på Dæmningen. Han fik, i følge ham selv, helt umotiveret end albue i hovedet, som førte til næseblod. Gerningsmanden er endnu ikke fundet, men politiet har sikret sig overvågning fra stedet, oplyser vicepolitiinspektør ved Patruljecenter Midt, Mikkel Ross.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce