Annonce
Alarm 112

Mandag bød på flere indbrud på tværs af kommunen

Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær

Vejle/Farre/Egtved: Sydøstjyllands Politi modtog mandag fire anmeldelser om indbrud i Vejle Kommune.

Et indbrud er sket mod en villa på Borlevvej ved Egtved. Det er sket mandag mellem klokken 09.15 og 10.30, og tyven er formentlig kommet ind ved at benytte sig af et koben til at bryde et vindue op. Der er stjålet smykker, fortæller vicepolitiinspektør Mikkel Ross.

På Pottervej i Farre har en tyv formentlig taget en skruetrækker i brug for at bryde et vindue op til en villa. Det er sket mandag i tidsrummet mellem klokken 07.20 og 15.20. Der har været færden i hele huset, hvor man har stjålet en jagtkikkert, kontanter, en laptop og et sølvur. Muligvis er andre ting også stjålet, fortæller vicepolitiinspektøren.

I et skur i Grønnedalen har der i løbet af mandag i sidste uge og søndag middag været indbrud i et skur. Hængelåsen er brudt op, og skuret er blevet gennemrodet.

Der er stjålet en køkkenmaskine og en dampgryde.

Endelig har der været indbrud i et værksted, som er bygget til en privat bopæl på Bakkevej i Vejle.

Det er sket mellem søndag aften og mandag klokken 14, hvor der er stjålet en boremaskine med batterier, 13 til 14 flasker vin og en sort rygsæk fyldt med sodavand.

- Men samme dag klokken 23 blev kosterne fundet i en hæk på Fundersvej, og forurettede har hentet sine ting, oplyser Mikkel Ross.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Charlotte blev overfaldet og truet med kniv: De psykiatriske patienter er blevet farligere

Annonce