Annonce
Fredericia

Mandagens coronatal: Svingende smittetal går igen i rigtig retning

Smittetallet går for tiden nedad i Fredericia Kommune. Arkivfoto: Mette Mørk

Fredericia: Efter en lille stigning store bededag er smittetallet for Fredericia Kommune igen på rette kurs. Siden lørdag 1. maj er der registreret ni nye smittetilfælde hos borgere i Fredericia Kommune.

Det viser Statens Serum Instituts opgørelse over covid19 smittetilfælde offentliggjort mandag eftermiddag.

Incidenstallet, som viser, hvor mange smittede, der er per 100.000 borgere på en uge, ligger nu på 109,4.

Annonce

Lokalt går det også den rigtige vej i Hannerup Sogn, som har været det hårdest ramte sogn i Fredericia Kommune den seneste måned. Derimod stiger smitten i et af de tre sogne i Fredericia midtby.

Med et incidenstal på 219, en positivprocent på 1,3 og 15 nye smittetilfælde på en uge ligger Trinitatis Sogn nu på førstepladsen i opgørelsen over smitteniveauet i de enkelte sogne.

Ingen af sognene er tæt på en automatisk nedlukning.

Regeringen og Folketingets epidemiudvalg vedtog i sidste uge en justering af grænseværdierne.

Incidensgrænsen er hævet fra 400 til 500 smittede per 100.000 borgere per uge. Positivprocenten er hævet fra 2 til 2,5 procent eller mere.

Antallet af smittetilfælde er fortsat på 20 i alt de seneste syv dage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Nærmede sig diskvalifikation: Carelink vandt kviktest-udbud i Syddanmark trods kritik for mangelfuld plan

Annonce