Annonce
Alarm 112

Brandfolk rykkede ud 32 gange til samme adresse - men der var kun fem rigtige brande

TrekantBrand har haft 27 "falske" og fem "ægte" alarmer at køre ud til på Jelling Have de seneste tre et halvt år. Arkivfoto: Klaus Madsen
Bostedet Jelling Have har oplevet flere udrykninger i løbet af de seneste år. En god andel af udrykningerne skyldes, at der bliver røget indenfor. TrekantBrand anser det ikke som et problem, at man skal rykke ud til bostedet så mange gange.

Jelling: De blå blinklys og den høje sirene har man igennem de seneste par år, ofte kunne opleve ved bostedet Jelling Have.

Helt præcist er der tale om 32 udrykninger til Jelling Have siden 2018. Her var der syv i 2018, 11 i 2019, 10 i 2020 og fire indtil videre i 2021.

Ud af de 32 udrykninger har der været fem reelle brande, som TrekantBrand skulle slukke. Ellers har brandvæsenet kørt uden nogen årsag, andet end at brandalarmerne er gået i gang, hvor det en del gange skyldes, at der er blevet røget på værelserne.

Annonce


Det er den måde, som vi arbejder på, hvor vi tager ud til de ting, som der er, og der er hændelser derude, som også viser nødvendigheden i at tage derud, når der er alarm.

Christina Fischer


Det har Christina Fischer, indsatslader hos TrekantBrand, også bemærket, men hun er også hurtig til at slå fast, at det er nødvendigt.

- Vi vil hellere derud én gang for meget end én gang for lidt. Det er den måde, som vi arbejder på, hvor vi tager ud til de ting, som der er, og der er hændelser derude, som også viser nødvendigheden i at tage derud, når der er alarm, siger Christina Fischer.

Her er det netop de fem reelle brande, som Christina Fischer taler om, som blandt andet involverer brand af kogepapir, noget startet i et askebæger, og her i 2021 har der været to brande - en på et værelse og en i en frituregryde.

Koster penge at køre ’blindt’

Men selvom der har været fem rigtige brande, som TrekantBrand har rykket ud til, så har de resterende 27 også kostet penge for Jelling Have. Det koster 8500 kroner, hvis TrekantBrand rykker ’blindt’ ud - altså hvis der ikke har været brand.

- Det er en sårbar gruppe af borgere, og nogle af udrykningerne er selvfølgelig mulige at undgå, fortæller Christina Fischer og fortsætter med, hvad der også kan gøres for at minimere antallet.

- Så skulle vi nok ind og kigge mere på, om det var én bestemt lejlighed, som sætter gang i brandalarmerne, fordi en borger har vaner. Så ville vi typisk sætte en anden type detektor op, der ikke reagerer så meget på tobaksrøg eller helt flytte den. Men vi føler selv, at antallet af blinde alarmer er faldende, og vi er i løbende dialog med Jelling Have, om hvordan det kan gøres.

Jelling Have

  • Jelling Have er et bo- og behandlingssted midt i Jelling. Som institution er stedet henvendt til psykisk sårbare borgere. Her er fire afdelinger, der henvender sig til forskellige målgrupper. De har en uddannelsesenhed og en socialøkonomisk virksomhed i og omkring Jelling.
  • Der bor 46 personer på stedet i 46 lejligheder. Jelling Have har 80 ansatte.

Hun oplyser samtidig med, at der allerede er et system, der gør, at nogle alarmer kun går til personalet hos Jelling Have, som dermed kan tjekke, om alarmen skal gå videre til brandvæsenet. Men det kan ikke altid gøres på den måde.

Jelling Have er naturligvis også selv opmærksomme på udfordringerne ved de mange udrykninger.

- Vi har et brandalarmsystem, som er meget følsomt for røg og varme. Det er et system, som reglerne omkring brandalarmer foreskriver, vi skal have i et tilbud som Jelling Have, siger Birthe Vester, der er presse- og kommunikationskonsulent hos OK-Fonden, der driver Jelling Have.

De forsøger også selv at undgå, at der kommer for mange blinde alarmer.

- En del af vore beboere er rygere. Vores indsats for at forebygge aktivering af vores brandalarmer er at tale med beboerne om at være opmærksomme på ikke at ryge lige under branddetektorerne og at vejlede om det, når beboerne indretter deres bolig, men det er ikke muligt helt at undgå utilsigtede alarmer, når vi samtidig skal have høj brandsikkerhed. Vi har et godt og trygt samarbejde med brandmyndighederne og politiet, og vi har et godt forhold til naboer og folk i nærområdet, forklarer Birthe Vester.

Annonce

Kontakt os, hvis det generer

Når der rykker brandbiler ud, bliver folk naturligvis også opmærksomme på i Jelling på, hvad det kan være og hvorhenne. Men Birthe Vester håber ikke på, at det går ud over naboerne især.

- Vi er ikke bekendt med, at udrykningen har været til gene for nogen og håber på forståelse for, at vi er nødt til at passe rigtig godt på beboere og medarbejdere. Vi har også et stort ønske om, at vore naboer vil rette kontakt til os, hvis de oplever, det, der sker hos os på Jelling Have, er til gene for dem, siger Birthe Vester.

Annonce
Vejle For abonnenter

Peschardt er harm over splittelsen i Venstre: 'Forligspartierne får et alibi for at smide en motorvej midt i vores enestående natur'

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Onsdagens coronatal: 223 testet positiv det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Jannie fik to minutter til at sælge sig selv til sine partifæller: Nerverne kom på talerstolen

Egtved For abonnenter

Hærvejsmotorvejen splitter Venstre i Vejle Byråd: Se her, hvem der mener hvad

Alarm 112

Kommunen lukkede plejecenter i lille landsby: Nu kommer der liv i lokalerne igen

Erhverv

Tidligere 'Masterchef' mestrer mexicansk mad fra forsamlingshusets køkken

Navne For abonnenter

Tidligere kvæginseminør var tæt på at dø: Nu kan han fejre 90-års fødselsdag

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Alarm 112

Efter halvandet års forsinkelse: Nu fortsætter sag mod bisidder, der kaldte jobcenter-ansatte åndsboller og løgnere på YouTube

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Alarm 112

Demonstration i Vejle endte med dødstrussel: Nu er demonstranterne anmeldt for racisme

Sport

Udebanefans må tage på stadion i Superligaen fra 1. august

Alarm 112

Kaos i køreprøve-køen: Erfarne bilister kan miste både kørekort og job

Alarm 112 For abonnenter

42-årig var tæt på at brænde sin bolig af: Fik 30 dages fængsel

Børkop

Efter et halvt år med ombygning: Genbrugsplads er klar til indvielse

Annonce