Annonce
Kultur

Mange gæster efter kirkerenovering: Sct. Nicolai indfører guider

Sct. Nicolai Kirke, renoveret 2019, med midlertidig altertavle af Anders Kirkegaard. Foto: Sct. Nicolai

Vejle: Et nydannet hold af guider skal fremover give faste rundvisninger i Sct. Nicolai Kirke i Vejle hver torsdag mellem klokken 16 og 17.

Vejles ældste hus, Sct. Nicolai Kirke på Kirketorvet, har hver dag mange besøgende. Det er både byens borgere og tilrejsende turister, som lægger turen ind omkring kirken. Efter renoveringen af kirken i 2019 vil mange se, hvordan det er lykkedes at omskabe kirkens indre i respekt for kirkens historie og tradition.

Den nye service er gratis og uden forhåndstilmelding. Deltagerne opfordres til en lille donation i kirkebøssen eller på Mobilepay til fordel for ny alterkunst.

Annonce

Guiderne, der arbejder frivilligt og ulønnet, er både rutinerede rundvisere og folk med viden om sagen opbygget over mange år: Poul Ulrich Jensen, Orla Duedahl, tidligere sognepræst Birgitte Arffmann og tidligere provst Leif Arffmann, kirkeværge Svend Simonsen og menighedsrådsformand Christian Møller.

Sct. Nicolai Kirke er en vejkirke, som står åben for besøgende alle ugens dage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Peanutbutter-banana-sandwich og portugisiske grillspyd: Det har der været serveret på Vejlegården siden fagkonflikten

Erhverv

De seks vigtigste ting, du skal læse, for at forstå konflikten på restaurant Vejlegården

Annonce