Annonce
Ikast-Brande

Mange vil søge om seniorpension i Ikast-Brande Kommune

Hårdt fysisk arbejde kan gå ud over ryggen, og netop ryglidelser er hyppige blandt dem, der søger seniorpension. Arkivfoto: Michael Bager
Der er stor interesse for at søge seniorpension. Især mænd med ryglidelser søger.
Annonce

Ikast/Brande: Det seneste år er der blandt folketingspolitikerne blevet talt meget om ”Arne”, den fysisk nedslidte, som vanskeligt kan klare sit job, indtil han opfylder betingelserne for efterløn.

En mulighed for de nedslidte som "Arne" er seniorpensionen. Den har været gældende siden 1. januar 2020, men som ikke nævnes så tit i debatten.

Kravene for at kunne få denne pension er, at man må højst have seks år til folkepensionsalderen. og arbejdsevnen skal varigt være nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til seneste job. Desuden skal man have været på arbejdsmarkedet i mindst 27 timer om ugen i 20-25 år.

Seniorpension søges hos kommunen, og kommunen afgør, om man har ret til seniorpension. En seniorpension udgør ca. 19.000 kroner pr. måned.

Annonce

Kun få får afslag

Arbejdsmarkedsudvalget i Ikast-Brande Kommune har på junimødet fået en orientering om status på seniorpension. Der er i år blevet tilkendt seniorpension til 17 personer i Ikast-Brande Kommune, men der behandles for øjeblikket yderligere 25 ansøgninger.

Flertallet af modtagerne er mænd, og den hyppigste årsag til ansøgningerne er ryglidelser. Det er naturligt nok typisk de 61- og 62-årige, der har fået tilkendt seniorpension.

Da lovgivningen blev udformet, blev det vurderet fra centralt hold, at 43 personer i Ikast-Brande vil have modtaget seniorpension, når 2020 er gået.

Lederen af Arbejdsmarkedsafdelingen og Borgerservice, Charlotte Gye Sørensen, fortæller, at hun er overbevist om, at tallet bliver væsentlig større, og det gælder ikke kun i Ikast-Brande Kommune. Hun erfarer fra andre kommuner, at tendensen er den samme. Der er stor interesse for at søge seniorpension.

Hun tilføjer, at selvfølgelig vil der være forskelle mellem kommunerne. I nogle kommuner er der mange jobs, der har medført nedslidning. Det er typisk de lægelige oplysninger, der afgør ansøgningerne, og der skal foreligge dokumentation for de generelle krav.

Indtil videre er det sjældent, at der er givet afslag på ansøgninger, fortæller Charlotte Gye Sørensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce