Annonce
Vejle

Mange ville kigge: Gammel herregård løbet ned af gæster

Omkring 800 mødte op, da hoteldirektør Kari Brandsgård søndag havde kaldt til åbent hus på Haraldskær Gods ved Skibet. Arkivfoto: Leif Baun
Annonce

Skibet: - Jeg er meget stolt - og træt, sagde borgfruen på Haraldskær søndag aften efter en lang dag på "kontoret". Haraldskær holdt åbent hus søndag, og den århundredgamle herregård blev nærmest løbet over ende. I løbet af blot fire timer kom omkring 800 gæster forbi.

- Det er fuldstændigt vildt, siger hoteldirektør Kari Brandsgård om interessen for at opleve Haraldskærs lokaler og omgivelser.

Der blev budt på et fyldigt program, hvor gæsterne blandt andre kunne møde nogle af de leverandører - også fra lokalområdet - som sørger for råvarer til køkkenet på Haraldskær.

Der var også konkurrencer, naturvandring, skattejagt og andre aktiviteter.

Kari Brandsgård vurderer, at det har været med til at øge interessen, at hun kunne præsentere en nyerhvervet serie malerier af den lokale maler, Henning Nielsen. Der er tale om naturmotiver fra blandt andet Færøerne og Island, der nu pryder Engsalen på Haraldskær Sinatur Hotel og Konference.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give For abonnenter

Sygepleje-elev under den spanske syge: Jeg stod alene med den døde mand - og alle de andre patienter

Annonce