Annonce
Give

Efter 108 år med suppe, steg og citronfromage: Forsamlingshus er truet på livet

Hedegård Forsamlingshus er i fare for at blive nedlagt, da der mangler folk til bestyrelsen. Derfor indkalder det halverede forretningsudvalg nu til to ekstraordinære generalforsamlinger. Foto: Jim Hoff
Det 108 år gamle forsamlingshus i Hedegård vest for Give går en usikker fremtid i møde. Forretningsudvalget har indkaldt til ekstraordinær generalforsamling med henblik på nedlæggelse.

Hedegård: Efter 108 år med fester, revyer, fællesspisninger, fastelavn, damefrokoster og meget mere kan man frygte for, at forsamlingshuset i Hedegård både bogstaveligt talt og i overført betydning synger på sidste vers.

I hvert fald har forretningsudvalget bag forsamlingshuset indkaldt til to ekstraordinære generalforsamlinger med henblik på nedlæggelse af forsamlingshuset grundet manglende medlemmer i forretningsudvalget.

Ved den ordinære generalforsamling 11. maj 2021 trådte to af forretningsudvalgets medlemmer ud, og der var ingen, der meldte sig til at overtage de ledige pladser.

Annonce

- Vi ser os derfor nødsaget til at indkalde til to ekstraordinære generalforsamlinger, da det ifølge vedtægterne er proceduren for nedlæggelse af Hedegård Forsamlingshus, hedder det i en skrivelse fra forretningsudvalget til borgerne i Hedegårdområdet.

Den første generalforsamling løber af stablen 27. maj, og den anden generalforsamling, hvor forsamlingshuset altså kan nedlægges er programsat til 10. juni.

Hvis der er to, der melder sig under fanerne til generalforsamlingen 27. maj, kan nedlæggelsesalarmen afblæses, og skulle man som Hedegårdborger, ældre som ung, mangeårig beboer eller tilflytter være interesseret i at være med til at bevare forsamlingshuset, skal man bare møde op til mødet 27. maj.

Man kan naturligvis også henvende sig til forretningsudvalget inden mødet for at erklære sin interesse.


Vi ser os derfor nødsaget til at indkalde til to ekstraordinære generalforsamlinger, da det ifølge vedtægterne er proceduren for nedlæggelse af Hedegård Forsamlingshus.

Forretningsudvalget bag Hedegård Forsamlingshus


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112 For abonnenter

Fik et års fængsel for knivstik og indbrud: 31-årig nægtede næsten alt - og blev dømt for næsten det hele

Annonce