Annonce
Erhverv

Mariana kan ikke lide regnen - sådan har restaurant sikret sig mod nye oversvømmelser

Mariana Soria har det ikke godt, når der varsles kraftig regn over Vejle. Hun frygter en gentagelse af den et år gamle oversvømmelse, der lukkede Café La Loca i to måneder. foto: benny f. nielsen
Annonce
vejle - Natten til mandag var det præcist et år siden, at Mariana og Heini Soria fortvivlede måtte se til, mens beskidt vand fra Mølleåen flød ind over trægulvet hos Café La Loca.

Oversvømmelsen ødelagde både gulv, vægge og inventar, og restauranten i Vestergade måtte holde lukket i to måneder, mens håndværkere udbedrede skaderne og støbte et helt nyt betongulv.

I december oversvømmede dele af Vestergade igen, og denne gang var der ikke mere vand i La Loca, end at indehaverne kunne pumpe det ud igen.

Men oplevelserne har sat sig i det dansk-argentiske par, der nu har drevet det latinamerikanske spisested i Vejle siden januar 2015.
Annonce

Bliver bange nu

- Når det endelig regner i Argentina, glæder alle sig over det. For så hygger folk sig indendøre med familie og venner og får varm kakao. Sådan har jeg det ikke længere. Nu bliver jeg bange, når det regner her i Vejle. Vi er lige flyttet ned i en lejlighed her over restauranten, og nu kan jeg følge vandstanden i åen oppe fra lejligheden. Det kan jeg ikke lade være med, når det regner meget, fortæller Mariana Soria og tilføjer med et smil:

- Men det er naturen, og den kan du ikke bekæmpe. Så hvis vandet kommer igen, kan vi ikke andet end at byde det velkommen.
Annonce

Har sandsække liggende

Parret og udlejerne har dog gjort deres for, at oversvømmelsen ikke skal gentage sig. Ovenpå det nye betongulv ligger der nu et gulv af et materiale, der ikke tager skade at store mængder vand. Lokalet er hævet mellem 16 og 18 centimeter i forhold til tidligere, og caféens udeareal er også hævet, så bagindgangen ikke længere udgør det laveste punkt i gården.

- Udearealet er nu lavet med et fald væk fra bygningen, og så er der lavet et stort græsareal oven på et stort læs sand med dræn, som også vil kunne tage en del af vandet, næste gang det regner kraftigt. Samtidig har vi nu her i midtpunktet sandsække liggende. Det var lidt problemet i december, hvor vandet kom klokken 22 og vi fik sandsække klokken 2.30, fortæller Heini Soria.
Annonce

Kan ikke gøre mere

Han har også talt med udlejeren om at få lavet plader i plexiglas, som kan skubbes ned foran restaurantens døre.

- Jeg synes, at både den tidligere og nuværende udlejer, har gjort hvad de kan, for at vi ikke skal komme i den samme situation igen. Kommunen har også hjulpet ved at reparere muren i den kanal, som åen løber i. Så jeg synes ikke, at vi kan gøre mere, siger restauratøren.

Han glæder sig over, at Mølleåen har holdt sig under betonkanten i Vejle Midtpunkt de dage hen over sommeren, hvor andre dele af byen har været ramt af oversvømmelser. Det er begivenheder, som det nye sluseanlæg ved Sønderåen også skal være med til at forhindre ved fremtidige skybrud over byen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
VEJLE For abonnenter

Totalt kaos på plejehjemmet: Mens deres 94-årige mor lå for døden, måtte Lone og Hanne hjælpe med at gøre rent og lave mad til hele afdelingen

Erhverv

Julefrokosten blev corona-aflyst: Personaleforening sender 160 medlemmer på restaurant i stedet

Danmark

Professor om coronavacciner: Den fulde effekt kommer først i sidste halvdel af 2021

Annonce