Annonce
112

Martin eller Alex? S gør klar til valg af borgmesterkandidat

Socialdemokratiet i Vejle skal vælge borgmesterkandidat i tiden fra 14. april til 2. maj. De to kandidater er Martin Sikær til venstre og Alex Vejby Nielsen. Resultatet offentliggøres 3. maj. Arkivfoto: Mette Mørk
Fra 14. april til to dage ind i maj kan partimedlemmerne i Socialdemokratiet i Vejle stemme om, hvem der skal være partiets spidskandidat ved næste byrådsvalg, der ligger halvandet år ude i fremtiden.

Vejle: Straks efter påskedagene sætter Socialdemokratiet Vejle gang i den elektroniske urafstemning, der skal finde partiets næste spidskandidat. Fra tirsdag den 14. april og frem til og med hele lørdag den 2. maj kan der stemmes. 12 timer efter afslutning af afstemningen offentliggøres resultatet til middag søndag den 3. maj.

Valget står mellem de to kandidater Alex Vejby Nielsen og Martin Sikær. Ved borgmesterkandidatgeneralforsamlingen mandag den 9. marts i Bygningen, fik ingen af de to opstillede kandidater to tredjedele af stemmerne. Derfor skulle valget sendes ud til en urafstemning.

- Men den planlagte elektroniske urafstemning med start fredag d. 13. marts blev sat på stand-by, da Danmark blev lukket ned. Vi har nu fået grønt lys til at gå i gang med den elektroniske urafstemning med de forholdsregler om adfærd, som vi alle i dag er så godt bekendt med, siger fællesledelsesformand for Socialdemokratiet i Vejle, Anette Stenfeldt.

Annonce

Partiet kan hjælpe

De stemmeberettigede medlemmer modtager tirsdag efter påske en mail med stemmekode og vejledning til, hvordan de kan afgive deres stemme på deres kandidat. Medlemmer, som ikke står opført med e-mailadresse modtager deres stemmekode og vejledning nogle dage senere med posten.

Medlemmer, der får brug for hjælp til at stemme digitalt, kan kontakte fællesledelsesformanden Anette Stenfeldt, når de først har modtaget deres stemmekoder og vejledning.

Kandidatudvalget går nu i gang med at lave en vejledning for adfærd, som skal følges ved al personlig hjælp. I korte træk kommer vejledningen til at handle om information, afstand, afspritning, engangshandsker og kun et medlem i lokalet ad gangen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Tøjbutik i Vestergade lukkes

VB

VB siger farvel til norsk offensiv-spiller

Annonce