Annonce
Vejle

Martin Sikær helt til tops i Socialdemokratiet: Nu også formand for byrådsgruppen

Søndag fik Martin Sikær en buket roser efter sejren i afstemningen om at blive Socialdemokratiets borgmesterkandidat. Mandag pegede resten af byrådsgruppen på ham som ny gruppeformand efter forslag af den hidtidige gruppeformand, Søren Peschardt. Foto: Leif Baun
Den nybagte borgmesterkandidat blev valgt til gruppeformand uden modkandidater.
Annonce

Vejle: Socialdemokratiets byrådsgruppe i Vejle valgte mandag eftermiddag den nybagte borgmesterkandidat Martin Sikær til gruppeformand. Det skete på forslag af gruppeformanden gennem 14 år, Søren Peschardt.

Sikær sagde efter valget blandt andet, at han havde talt med fællesledelsesformand Anette Stenfeldt om, at det vil være en god idé, at han holder et møde med hver af de 10 andre byrådsmedlemmer for at forventningsafstemme efter forløbet, hvor der var to kandidater til at stå i spidsen for partiet ved næste byrådsvalg i november 2021.

- Jeg sagde også, at mine to poster i teknisk udvalg og i kultur- og idrætsudvalget står til rådighed, hvis nogle vil byde ind på dem. Mit primære fokus vil være at sætte mig i det overordende på alle felter og ikke gå i detaljer i to udvalg, siger han.

Martin Sikær sidder desuden i økonomiudvalget.

Annonce

Martin bryder et løfte

Med egne ord begynder han sin karriere som frontfigur i partiet med et løftebrud. Han havde nemlig lovet, at hvis han blev spidskandidat, ville han straks slippe det daglige arbejde i sin restaurationsvirksomhed. Den har 80 ansatte, dog ikke alle fuldtids.

- Det er ikke med min gode vilje, men det er bydende nødvendigt, at jeg bliver lidt endnu. Jeg forventer, at vi snart får lov at lave en delvis åbning, og der skal jeg bruge min erfaring og kendskab til forretningen til at lægge en plan for, hvordan det kan komme til at fungere på en fornuftig måde. Det vil ikke være rimeligt at kaste en bestyrer direkte ud i sådan en situation, der er opstået på grund af coronakrisen, siger Martin Sikær.

Det er fortsat hans hensigt at trække sig fra det daglige arbejde og være en form for "bestyrelsesformand" i sin privatejede virksomhed.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

18-årig døde efter en voldsom anholdelse: Hvorfor stilles ingen til ansvar?

Annonce