x
Annonce
112

Maskerede mænd brød ind i Brugsen

Arkivfoto

Ødsted: Søndag aften omkring klokken 20.40 - efter personalet var gået hjem - brød tre maskerede mænd ind i Dagli'Brugsen på Ribevej i Ødsted.

Alarmen gik, da et vindue blev brudt op - sandsynligvis med et koben, fortæller vicepolitiinspektør Mikkel Ross fra Patruljecenter Midt.

Mændene sparkede derefter to interne døre op og forsøgte at bryde butikkens pengeskab op.

Det lykkedes ikke, og de forlod stedet igen tre minutter efter indbruddet - tilsyneladende uden at tage noget anden med sig fra butikken.

- Der er videoovervågning fra stedet, som vi skalhave kigget grundigt igennem, siger Mikkel Ross.

Uddeleren i Dagli'Brugsen i Ødsted, Jesper Sørensen, har på Facebook sendt en opfordring ud til eventuelle vidner, der har set de tre mænd i byen og måske har bemærket, hvilken bil de kørte i.

Vidner bedes henvende sig til politiet på telefon 114.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Når Danmark står sammen hver for sig

Danmark

Overlæge: - Det er fortrinsvis de unge og raske, vi har i respirator

Annonce