x
Annonce
Erhverv

Massefyringer på vej i Kolding: LM Wind Power vil nedlægge 200 stillinger

Ansatte på LM Wind Power har tirsdag fået besked på at virksomheden vil nedlægge omkring 200 stillinger i Lunderskov og Kolding. Foto: Søren Gylling
Producenten af vindmøllevinger LM Wind Power har tirsdag meddelt, at den har til hensigt at lukke afdelinger i Lunderskov. Det vil koste omkring 200 stillinger.

Lunderskov/Kolding: LM Wind Power, der er en af verdens største uafhængige producenter af vindmøllevinger, vil skære i medarbejderstaben i Danmark. Der er i dag cirka 600 ansatte hos LM Wind Power, der arbejder på teknologicentret og testfabrikken i Lunderskov og i det danske hovedkontor i Kolding. 200 af stillingerne risikerer at forsvinde som led i planerne.

Tirsdag meddelte virksomheden, der i 2017 blev købt af amerikanske General Electric, at man planlægger at lukke to afdelinger i Lunderskov, blandt andet testfabrikken. Samtidig vil selskabet ændre ingeniørfunktionerne for at optimering den globale ydeevne, fremgår det af en kort udtalelse fra LM Wind Power. Teknologicentret i Lunderskov vil forsætte med at udvikle ny teknologi til virksomheden, så der fortsat blive forsket i nye teknologi i Lunderskov.

Annonce

- Tingene udvikler sig hele tiden i branchen, og kunderne efterspørger nye løsninger og teknologier og i et meget højere tempo end tidligere. Så vi er nødt til at introducere ny teknologi meget hurtigere på de enkelte fabrikker.

Christopher Springham, direktør for kommunikation og bæredygtighed i LM Wind Power

Hurtigere introduktion

Ifølge direktøren for kommunikation og bæredygtighed, Christopher Springham, er de ansatte i Lunderskov og Kolding tirsdag blevet informeret om planerne. Selskabet vil lukke testfabrikken, hvor man har udviklet ny teknologi til produktion af vingerne, samt støbeformsproduktionen og i stedet lade udviklingen af nye forme foregå ude på de enkelte fabrikker. Endelig lægger man op til, at der overføres ingeniørkræfter til andre steder i den globale virksomhed, der i dag har 15 fabrikker i otte forskellige lande.

- Tingene udvikler sig hele tiden i branchen, og kunderne efterspørger nye løsninger og teknologier og i et meget højere tempo end tidligere. Så vi er nødt til at introducere ny teknologi meget hurtigere på de enkelte fabrikker, men teknologicentret i Lunderskov vil fortsat spille en rolle, siger Christopher Springham.

Nødvendigt at reagere

LM Wind Power fik ny topdirektør i sidste uge, hvor Olivier Fontan, tiltrådte stillingen som administrerende direktør i virksomheden, der på verdensplan har omkring 14.000 ansatte. Men direktørskifte og massefyringer har ingen sammenhæng, lyder det fra Christopher Springham.

- Der er ingen sammenhæng i den forbindelse. Det her er et strategisk skridt, der skal sikre, at vi har den rette hastighed, når vi introducerer ny teknologi og løsninger til vores kunder, siger Christopher Springham.

I en udtalelse i forbindelse med ændringerne lyder det fra Bjarne Sandager Nielsen, global vicedriftsdirektør i LM Wind Power og tæt på processen i Lunderskov og Kolding, at der er svær besked, men at det er nødvendigt.

- Nyheden kommer pludselig og det er vanskeligt lige nu. Men det er nødvendigt at reagere nu for at være konkurrencedygtige i en industri, hvor der er stort fokus på at reducere omkostninger, udtaler Bjarne Sandager Nielsen i en skriftlig kommentar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle For abonnenter

Derfor startede Pers børnehjemsliv en juleaften: Hans forældre lå i druk, og plejefamilien var intet værd

Annonce