Annonce
Vejle

Masser af håndsprit - ingen gæster i kursuscenter

Anders Martin Larsen, direktør for Hornstrup Kursuscenter, havde lige fået bestilt håndsprit hjem, da landet lukkede ned. Foto: Mette Mørk
Lederen af Hornstrup Kursuscenter har kontaktet kommunen for at tilbyde hele lageret til gratis afhentning.
Annonce

Vejle: I starten af marts havde lederen af Hornstrup Kursuscenter Anders Martin Larsen masser af gæster, men ingen håndsprit.

Her tre uger senere er situationen omvendt. Ingen kursister, men masser af håndsprit.

Derfor har han nu kontaktet Vejle Kommune for at tilbyde sin hjælp. Hvis det har interesse, kan hjælpemiddelcentralen komme og hente de mange flasker med håndsprit:

- Jeg bestilte dem hjem, lige før statsminister Mette Frederiksen lukkede Danmark ned. På det tidspunkt skulle vi have et møde med 100 gæster. Et af kravene var, at der blev stillet et par flasker med håndsprit på hvert bord, så jeg ringede til vores leverandør og bestilte nogle kasser, fortæller Anders Martin Larsen.

Vi skulle have et møde med 100 gæster. Et af kravene var, at der blev stillet et par flasker med håndsprit på hvert bord, så jeg ringede til vores leverandør og bestilte nogle kasser.

Anders Martin Larsen

Annonce

Skrev til kommunaldirektør

Men næppe var ordren afgivet, før alt lukkede ned, og mødet blev aflyst. Samtidigt var der leveringstid på håndspritten, så først onsdag i sidste uge blev de tre kasser med håndsprit leveret.

- Jeg går rundt her mutters alene på centret, og flaskerne står bare og samler støv. Det synes jeg er synd i den nuværende situation, siger centerlederen.

Det samme skrev han forleden til kommunaldirektør Niels Ågesen. Kommunens øverste administrative chef takkede mange gange og lovede at formidle en kontakt til hjælpemiddelcentralen, der tager sig af den slags henvendelser.

- Jeg har endnu ikke hørt fra hjælpemiddelcentralen, men jeg regner med, at spritten bliver hentet her i løbet af ugen, siger Anders Martin Larsen.

Hornstrup Kursuscenter havde lige fået bestilt håndsprit hjem, da landet lukkede ned. Det blev først leveret efterfølgende, og nu har centret valgt at forære spritten til Vejle Kommune. Foto: Mette Mørk
Hornstrup Kursuscenter havde lige fået bestilt håndsprit hjem, da landet lukkede ned. Det blev først leveret efterfølgende, og nu har centret valgt at forære spritten til Vejle Kommune. Foto: Mette Mørk
Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Udskudt halprojekt passer idémand

Annonce