Annonce
Kultur

Massevis af aflysninger og lukninger på Give-egnen

Give-egnen er hårdt ramt af stribevis af aflysninger og nedlukninger. Foreningslivet og skolerne er lukket helt ned, og massevis af arrangementer er aflyst eller udsat. Foto: Jim Hoff
Annonce

Give-egnen: Grundet frygten for spredning af coronavirus er Give-egnen blevet ramt af en række aflysninger. Vi bringer her en oversigt over de aflysninger, der er blevet indmeldt til avisen

Ældregruppen i Lindeballe, Åst og Uhe har valgt at aflyse foredraget med kammerjomfru og stuepige Kathrine Krupsdahl Svendsen onsdag den 18. marts klokken 14.00 i Foreningshuset i Karlskov.

Give-Egens museum holder helt lukket fra fredag den 13. marts til den 30. marts. Man kan dog stadig komme i kontakt med museet på telefon 75 73 93 75 eller mail gem@gem.dk.

Bestyrelsen i Give Plantage skulle have afholdt generalforsamling lørdag den 14. marts, men også dette arrangement er blevet udsat.

Vejle Kommune lukkede alle idrætshaller fra torsdag eftermiddag kl. 15.00 Herefter vil hallerne være aflåste frem til lørdag den 28. marts.

Man skal som forening, hvis man ikke allerede har gjort det, aflyse alle sine aktiviteter de kommende 14 dage. I perioden vil der løbende blive ført kontrol med at faciliteterne ikke bliver brugt.

Rotary i Give aflyser sine arrangementer måneden ud.

Club 99 i Vonge aflyser møde med Jan Svendsen om brunkulslejrene i Søby torsdag 19. marts i Vonge Hallens cafeteria.

Ældre Sagen i Give gl. kommune aflyser det planlagte årsmøde den 16. marts i Sognehuset i Give.

Koncerten i Farre Kirke med Zenobia den 15. marts og foredraget med sygehuspræst Annette Vinter Hedensted er udskudt.

Diagonalkroen i Give lukker ned i 14 dage for restaurant og selskabslokaler. Der vil kunne købes mad ud af huset i perioden.

Dagscentret på Kastaniehaven er er lukket fra fredag den 13. marts frem til og med den 27. marts.

Thyregod Vester Borgerforening aflyser generalforsamlingen tirsdag den 17. marts. Pensionistforeningen i Thyregod aflyser generalforsamling 19. marts. Bogcafé i Give 16. marts er ”corona-udskudt”, ligesom andre biblioteksarrangementer, til efter påske.

Fodboldklubben Give Fremad har valgt aflyse alt, hvad der hedder indendørs og udendørs fodboldtræning de næste uger. Gælder også kampe. Klubben har også aflyst generalforsamlingen på tirsdag den 17. marts.

Cafe tæt er aflyst den 30. marts grundet coronavirus, da cafeens brugere jo er meget sårbare.

Kræftens Bekæmpelse har udsat landsindsamlingen den 29. marts. KB forsøger at finde en dato i forsommeren.

Kære læser: Vi har valgt at gøre alle artikler om coronavirussen gratis for at sikre, at alle lokale borgere har adgang til den bedst tilgængelige viden om den trussel, vi står over for.

At hjælpe med at begrænse smitten af coronavirus er en naturlig del af vores mission om at understøtte det lokale samfund.

Heldigvis er der mange andre vigtige historier at fortælle hver eneste dag. Du kan for 49 kroner om måneden få adgang til alle vores betalings-historier om dit lokalsamfund, Danmark og verden: Køb abonnement.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Husk at sortere: Eksplosion i skraldebil skyldtes gasflasker

Danmark

Søren Brostrøm øjner smittens skyer over efteråret - og en fremtid med mere hygiejne

Annonce