Annonce
Hedensted

Matas midlertidigt lukket på grund af sygdom: Vil hverken be- eller afkræfte coronasmitte

Matas havde tirsdag midlertidig lukket på grund af sygdom, men hverken butikschef eller kommunikationschef ønsker at uddybe, om det var coronarelateret. Arkivfoto: Jeanette Suell
Kæden ønsker ikke at oplyse, om kunder i butikken på Bytorvet i Hedensted har grund til at være særligt opmærksomme på symptomer.
Annonce

Hedensted: Selvom Matas i Hedensted normalt åbner kl. 9, var der på grund af sygdom fortsat skodder for vinduerne et stykke op ad tirsdag eftermiddag.

Avisen har været i kontakt med butikschef Henriette Ludvigsen, som ikke ønsker at kommentere på den midlertidige lukning. I stedet henviser hun til hovedkontoret, som bekræfter, at der har været tale om sygdom.

Kommunikationschef Klaus Fridorf vil dog hverken be- eller afkræfte, om der har været tale om frygt for coronasmitte, da det betragtes som et personaleanliggende. Derfor vides det heller ikke, om butikkens kunder har grund til at være ekstra opmærksomme på symptomer.

I stedet lyder det, at man lukkede midlertidigt ud fra et forsigtighedsprincip.

-  Proceduren, som altså også er blevet fulgt her, er, at vi sender alle medarbejdere hjem fra den butik, der har været ramt af sygdom, hvor de så kan få de tests og den behandling, de har brug for, skriver Klaus Fridorf i en mail.

Han forklarer, at butikken under lukkeperioden er blevet rengjort og afsprittet grundigt, og at medarbejdere fra andre butikker kaldes ind til at opretholde driften.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give For abonnenter

Coronarestriktioner på jobcentret undrer Anne Mette: - De beskytter medarbejderne, men ikke borgerne

Jelling

Museum fejrer jul på Jelling'sk

Annonce