Annonce
Erhverv

Lige ud til motorvejen: McDonald's sætter dato på åbning af ny restaurant

Camilla Bie (til venstre) og Peter Larsen driver i forvejen tre McDonald's-restauranter i Kolding, Fredericia og Erritsø. Ægteparret overtog deres første McDonald's-restaurant i Tønder for over 20 år siden og har dermed solid erfaring med konceptet. De ses her sammen med supervisor Rikke-Mai Schønemann (til højre), da første spadestik til Brande Food Stop blev taget i starten af maj. Arkivfoto
Franchisetager sætter dato på åbningen af den kommende McDonald's-restaurant ved motorvejsafkørsel Brande Syd.

Brande: I oktober åbnede Burger King som den første af de to planlagte fast food-restauranter, der skal udgøre hjørnestenene i Brande Food Stop ved motorvejsafkørsel Brande Syd på Midtjyske Motorvej.

Dermed lykkedes det dem at overhale konkurrenten McDonald's indenom og komme først, men nu rykker fast food-restaurant nummer to i området nærmere:

- Vi går i jorden i uge 47 (næste uge, red.), lyder det således fra Peter Larsen, der sammen med sin hustru, Camilla Bie, er franchisetager på restauranten i Brande.

Ægteparret driver i forvejen McDonald's-restauranterne i Kolding, Fredericia og Erritsø, men de startede helt tilbage som ganske almindelige McDonald's-ansatte i det nordjyske, inden de overtog restauranten i Tønder for 20 år siden.

Det er dermed et par erfarne folk, der skal stå i spidsen for nyåbningen, som efter planen skal finde sted 4. april næste år. Oprindelig var det meningen, at restauranten skulle have stået klar i løbet af oktober eller november, men sådan gik det af forskellige årsager ikke.

Annonce

Nyansatte under oplæring

- Vi glæder os til at komme i gang - vi har gået og ventet i lang tid, siger Peter Larsen, der allerede har ansat det første dusin medarbejdere.

Syv af dem har været under oplæring og uddannelse i flere måneder og skal kunne træde ind som områdeledere, når McDonald's åbner i Brande, og den kommende restaurantchef er også udklækket internt: Hun bliver hentet fra Erritsø, hvor hun har været ansat i en årrække, og hun har også været med til at ansætte sine kommende kolleger.

Udover de 12, der allerede er ansat, forventer Peter Larsen at skulle ansætte yderligere 35-40 medarbejdere, så man i alt når op omkring 50 ansatte.

Naboskabet med konkurrenten ser han ikke som et problem, snarere tværtimod:

- Selvom vi er konkurrenter, kan vi tiltrække flere gæster, vurderer han, blandt andet fordi kunderne dermed får noget at vælge imellem.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Ny forretning: Et klip med gyldne fingre

Annonce