Annonce
Læserbrev

Med den rigtige anvendelse af VAR er jeg sikker på, at systemet bliver et aktiv for fodbolden i Danmark

I Danmark kommer vi til at anvende VAR efter FIFA's protokol og ikke efter Englands hjemmestrikkede regler.

Læserbrev: Hvis man i de seneste måneder har set fodbold fra den engelske Premier League og fulgt brugen (og i nogle tilfælde misbrugen) af VAR (Video Assistant Referee), kan man godt stille sig selv spørgsmålet: "VAR-for noget?"

I rigtig mange tilfælde er VAR brugt 100 pct. korrekt efter forskrifterne og har resulteret i færre fejlkendelser.

Desværre har vi også set eksempler, hvor anvendelsen af VAR ikke har været hensigtsmæssig, og hvor udfaldet af kendelserne har været ulogiske og i enkelte tilfælde forkerte.

Ulogiske og forkerte kendelser på baggrund af VAR-indgreb er undergravende for dommeren, VAR-systemet og i sidste ende fodboldspillet.

Og hvorfor er det så gået galt flere gange i England?

Det korte svar er, at i England har man valgt af afvige fra den såkaldte "VAR-protokol" udarbejdet af FIFA.

FIFA's VAR-protokol beskriver i tydelige vendinger, hvornår VAR skal anvendes, og hvordan VAR skal anvendes.

Helt overordnet skal VAR kun anvendes, såfremt der er tale om "klare og åbenlyse dommerfejl".

Allerede her kan man jo se tilbage på nogle af de kontroversielle situationer fra England og vurdere, om der var tale om klare og tydelige dommerfejl.

For det andet skal VAR ses som et hjælperedskab til kampens dommer. Det vil sige, at det er dommeren, der suverænt skal dømme kampen og ikke VAR.

VAR kan komme med input til dommeren, såfremt der er tale om "klare og åbenlyse dommerfejl", men i sidste ende er det kampens dommer, der skal træffe den endelige afgørelse.

Når man ser tilbage på nogle af situationerne fra England, kan man godt undre sig over, hvordan dommeren kan tage den endelige afgørelse, når han ikke engang har set VAR-interventionen på skærmen!

Der står klart og tydeligt i VAR-protokollen, at VAR ikke må "gen-dømme" kampen. Altså VAR må ikke blive en form for overdommer, der kan overrule dommerens kendelse.

I Danmark har vi besluttet at indføre VAR i den danske superliga fra starten af næste sæson.

Allerede på nuværende tidspunkt er de danske dommere i fuld gang med at uddanne sig i brugen af VAR, så de er bedst mulig klædt på til sæsonstart.

I Danmark kommer vi til at anvende VAR efter FIFA's protokol og ikke efter Englands hjemmestrikkede regler.

Med den rigtige anvendelse af VAR er jeg sikker på, at systemet bliver et aktiv for fodbolden i Danmark.

Annonce
Jakob Bille. Arkivfoto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Manden der skabte Legofiguren er død

Annonce