Annonce
Livsstil

Vinskolen -  Med madanmelderen på skolebænken: Staten, som er verdens fjerdestørste ”vinland”

I dette kapitel af Vinskolen - Med madanmelderen på skolebænken kan du blandt andet læse om Zinfandel-druen, som har samme dna som den italienske drue primitivo. Foto: Reuters/Ritzau Scanpix/Lisa Baertlein
I foråret 2020 tog avisens madanmelder niveau 1 på Vinakademiets sommelieruddannelse. I denne serie vil han videreformidle noget af det, han har lært. Efter rundrejsen i Europa skal vi tur over Atlanten. Her i kapitel 13 skal det handle om oversøiske vine fra USA, Chile og tangolandet Argentina.

Vi lægger fra land i USA, som er verdens fjerdestørste vinproducerende nation med omkring 450.000 hektar. Delsaten Californien står for godt 85 procent af den samlede vinproduktion og er dermed den absolut vigtigste vinregion i landet. Faktisk ville Californien, hvis det var en selvstændig nation, selv kunne indtage pladsen som det fjerdestørste ”vinland” i verden.

Der har været dyrket vin i USA siden 1700-tallet, men først efter slutningen på anden verdenskrig tog udviklingen for alvor fart. I modsætning til EU skal vine i USA, med undtagelse af Oregon (se faktaboks), kun bestå af 75 procent af den druesort, der står på etiketten, og vine fra USA er undtaget EU’s 85-procent-regel for importerede vine fra oversøiske lande.

I USA findes der ikke et appellationssystem, som man kender det fra flere europæiske lande. Det tætteste, man kommer, er begrebet American Viticultural Area (AVA), men ellers er det fuldstændig op til vinmageren, hvilken drue han vil bruge, og hvordan han vil behandle den. Ikke en eller anden overordnet vinmyndighed. Der findes dog regler for, hvad der må og skal angives på etiketten - de regler har jeg samlet i faktaboksen.

Annonce

Gammel drue, nyt navn

Den mest dyrkede drue i USA er chardonnay, der optager omkring 20 procent af det beplantede areal. Herefter følger cabernet sauvignon med 18 procent, og i slipstømmen på de to kommer pinot noir og merlot.

Herhjemme er det især druen zinfandel, der optager supermarkedernes hyldemeter, når det kommer til vine fra USA. Zinfandel er amerikanernes navn for druen primitivo, som vi stiftede bekendtskab med i kapitel 10, da vi var i Apulien, Italien. I dag betragtes zinfandel som Californiens ”nationalsort” og danner grundlag for frugtige, fyldige og alkoholrige vine. Druen bruges også i en særlig type rosévin, som amerikanerne kalder for white zinfandel.

Regler for etiketangivelser i USA

Stat: Er vinen fra Oregon eller Californien, skal 100 procent af druerne være af den angivne oprindelse. For Washington State er det 95 procent, og for de øvrige stater er det 75 procent

County (på dansk: amt): 75 procent af druerne skal komme fra det angivne county.

AVA (American Viticultural Area): 85 procent af druerne skal være af den angvine oprindelse (der findes mere end 200 AVA-områder i USA)

Vinmark: 95 procent af druerne skal være fra den angivne vinmark. AVA eller county skal desuden angives på etiketten.

Druesort: 75 procent af druerne skal være af den angivne druesort. I Oregon er det 90 procent for visse sorter.

Årgang: 85 procent af vinen skal være fra den angivne årgang - dog 95 procent, hvis der er angivet AVA.

Med sine 225.000 hektar og mere end 4600 vingårde er Californien som nævnt den klart største vinstat i USA. North Coast-området har klassiske vinregioner som for eksempel Napa Valley, hvor det især er cabernet sauvignon, som excellerer, og her produceres nogle af de mest eksklusive vine i USA.

Der dyrkes dog også vin i flere andre delstater. Washington State regnes for at være den næstvigtigste vinregion, når det drejer sig om kvalitetsvine, og staten Oregon er også blevet populær de seneste år for vine på pinot noir og chardonnay.

Annonce

Lang og smal

Drager vi sydpå til Chile, er den mest dyrkede drue cabernet sauvignon. Andre internationale sorter som merlot, chardonnay og sauvignon blanc fylder også en del, når vi taler eksportvine. Sorten carmenère, med dens noter af solbær, grøn peberfrugt og urter, betragtes dog som Chiles nationaldrue.

Vækstbetingelserne i Chile er gode. Landet er phylloxera-frit - vi husker nok vinlusen fra kapitel 1 - nedbøren er lav, og nogle områder har en særlig karakteristisk jordbund. Landet er aflangt og meget smalt og de kølige vinde fra henholdsvis Stillehavet og Andesbjergene gør, at vinmarkernes placering øst/vest er mere vigtig end nord/syd. Dette skinner igennem i vinlovgivningen, hvor vine fra kølige kystområder får betegnelsen Costa. Entre Cordilleras er betegnelsen for de varmere, mere frodige områder i det centrale Chile, og Andes er områder, der påvirkes af de kølige vinde fra Andesbjergene.

De formelle vinregioner har betegnelsen Denominaciones de Origen (D.O.), men det regulerer kun oprindelsen og ikke druesort og vinfremstilling, som man kender det fra Europa. Ifølge chilensk lov må der stå oprindelse, årgang og druesort på etiketten. Her gælder 75-procents-reglen som i USA. I modsætning til storebroren i nord skal vine fra Chile dog leve op til EU’s regler om, at mindst 85 procent af druerne skal komme fra den angivne region, druesort og årgang, hvis vinen skal eksporteres til EU-lande.

De fire vigtigste vinregioner i Chile er fra nord til syd: Coquimbo, hvor underregionerne Elqui Valley og Limari Valley fremstiller vine på syrah af høj kvalitet. Aconcagua er især kendt for kvalitetsvine på cabernet sauvignon, og i underområdet Casablanca Valley, hvor der er køligt, produceres der gode hvidvine på chardonnay og sauvignon blanc. Valle Central er den største region. Her produceres der vin i store mængder på cabernet sauvignon, merlot og carmenère. Herfinder man dog også nogle af Chiles bedste producenter i underregioner som i Rapel Valley og Maipo Valley, som er landets ældste vinregion. Region del Sur er et ret lille område, hvor der laves vine på blandt andet riesling og gewürtztraminer.

Annonce

Vine fra højderne

Argentina er ikke kun kendt for tangoen. Landets vintradition går helt tilbage til midten af 1500-tallet, hvor missionærerne tog de første vinplanter med sig. I 1853 blev den første landbrugsskole anlagt i Mendoza, som lagde grunden for den moderne vinindustri, og i dag ligger Argentina i topseks over vinproducerende lande på verdensplan.

Det er et land med store klimakontraster fra ørken til gletsjere. Vinområderne er i visse egne omgivet at høje bjerge, og man kan finde vinmarker, der ligger op til 1000-1500 meter over havet.

Lovgivningsmæssigt findes der tre niveauer for at angive oprindelsen på etiketten i Argentina: Indicación de Procedencia (IP), hvor 80 procent af druerne skal komme fra det angivne store område; Indicación Geográficas (IG) som generelt er mindre områder med højere produktionskrav. Endelig er der foreløbig to DOC-områder, Denominación de Origen Controlada, for vine fra to mindre distrikter: Luján de Cuyo og San Rafael

Førnævnte Mendoza er det dominerende vinområde og står for 70 procent af den samlede produktion - og en endnu større andel af eksporten. Den dominerende drue hedder malbec, som forbindes med frugtige og kraftfulde rødvine. Blandt de grønne druer er det især torrontés og chardonnay, der gør sig bemærket.

I næste kapitel forsætter vi rejsen rundt i de oversøiske vinlande. Her skal vi til New Zealand, Australien og Sydafrika.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Kaffetørst førte til storbrand på Randbøl Hede: Se skaderne i videoen her

Annonce