Huset dufter af træ. Af douglas, lærk og fyr.
Selv om tømreren, skov- og savværksejeren Frans Nørskov indgående kender træsorternes forskellige dufte, har de efterhånden blandet sig i stuen, så han kan ikke længere differentiere dem. Men træduften er helt tydelig og minder en om, at det er naturlige materialer, som det ottekantede sommerhus er bygget af.
Frans Nørskov kender hver eneste detalje og træbjælke, for han har bygget huset med sine to hænder. Han gravede ud til fundamentet med en spade, blandede betonen i en tromle og har skåret hvert eneste bræt i vinkler, der passede til den ottekantede form, han gerne ville have.
Og så har han selv hejst de høje douglas-stolper, der bærer bjælkerne. Det hører vi mere om senere.
Først skal vi se nærmere på træhuset, som er bygget på en sandet grund på Hindsholm, hvor fyrretræerne har vokset sig så tæt ind på huset og terrassen, at de kan smide deres kogler ind over rækværket.
- Nogen ville måske kalde det en cigaræske, når der er så meget træ. Men jeg elsker at omgive mig med træ. Det er strukturen, duften og det faktum, at det ikke er kunstigt, siger han.
Træhus med historie
Vi sidder ved et langt bredt plankebord midt i sommerhusets træbeklædte køkken og stuerum. Selvfølgelig, fristet man til at skrive, har Frans Nørskov også selv lavet bordet af to brede planker af platantræ. Det store træ stod og skyggede for et hus midt i Kølstrup ved Kertinge Nor, hvor Frans Nørskov og hans kone, Rena, bor. Da ejerne ville have mere lys ind, fældede de det brede træ, og Frans Nørskov fik lov til at beholde det, hvis han skar det op på sit savværk.
Sådan har det meste af træet i huset en lokal historie, som ejeren kan fortælle. De bærende bjælker af douglas-fyr og lærketræet på terrassen kommer fra skovbrug ved fynske godser. Frans Nørskov har selv udvalgt det og skåret det ud på sit enmandssavværk.
- Det er også derfor, jeg kan tillade mig at bruge så store bjælker. Sådan nogle kan du ikke lige gå ned og købe i trælasten, så jeg har savet det selv, siger han.
Douglasstolpen, der står og holder huset i midten, kommer, så vidt han husker, fra skoven omkring Holckenhavn Slot ved Nyborg.
- Douglastræ er specielt godt, fordi det er så stabilt. For eksempel ville jeg ikke bruge lærk, som er uden på huset, til at lave bjælker af, fordi det vrider sig og arbejder mere, end træet skal. Men douglas er en træsort, som virkelig kan blive stor og rank, så man brugte det også til master på skibe. Jeg vil tro, at denne stolpe kommer fra et træ, der er 80 år gammelt, siger han.
Den fem meter høje stolpe holder taget, der i en ottekantet form bevæger sig ud fra midten af huset. Frans Nørskov tænkte på en tipi, da han forestillede sig formen. Det høje loft giver de 97 kvadratmeter træhus en luftighed og rummelighed, der bliver understreget af, at man kan folde døren til terrassen helt op og inddrage de 40 kvadratmeter udendørs lærketræsgulv.
- Det er helt sikkert en ting, som jeg ville gøre igen - at lave en dør, der kan foldes helt ud til siderne, så rummet og terrassen går ud i et. Det er fedt sådan en dag som i dag, hvor der ikke er vind. Man lever både indenfor og udenfor. Jeg har bygget huset ved at gøre det, jeg havde lyst til at gøre. Jeg havde lyst til, at det skulle være tipi-formet, at der skulle være træ hele vejen op til loftet, og at der skulle leges med lyset. Gamle, lave huse kan være meget hyggelige, men det gør noget ved en, at der ikke er så meget lys. Så her ville jeg lave noget med et stort lysindfald. Og det kan jeg godt mærke, også når vi er her med vores børn og børnebørn, at det gør virkelig noget. Det giver et stort billede af det, der er udenfor. Det er, som om hver vinduesramme er et indrammet maleri, siger han.
Med to hænder
Han har fulgt sine indfald og drømme om, hvordan et træhus skulle bygges. Og han har udført langt det meste selv. Mere, end man lige skulle tro kunne lade sig gøre med bare to hænder.
- Når man er selvstændig i et enmandsfirma, lærer man at lave en hjælpende hånd til nogle ting. Men det var sådan set ikke et princip, at jeg skulle bygge det fra bunden. Men jeg satte mig ned og regnede på det: Hvor meget skal betonfirmaet have for at levere beton herude, og hvor mange timer ville det tage mig selv at gøre det? Hvis jeg kunne få en nogenlunde timeløn ud af regnestykket, gjorde jeg det selv. Det betyder også, at jeg har haft tid til at følge med i processen. Der er ikke noget, som er gået hurtigere, end jeg kunne nå at tænke over, hvad jeg gjorde, fortæller han.
Det tog halvandet år at bygge det 97 kvadratmeter store træhus fra bunden. Ikke på fuldtid, men når han alligevel ikke havde andre opgaver i arbejdstiden. Han har gravet ud til fundamentet i hånden og støbt alt betonen selv.
- 30 ton, siger han grinende.
Og så er der spørgsmålet om, hvordan man hejser en fem meter høj stolpe med overliggende bjælke uden andres hjælpende hænder?
- Det skete med håndkraft. Jeg havde et rullestillads, som jeg bandt fast i de store træer, hvilket gjorde, at det ikke væltede. Og der vippede jeg den op og gik og løftede lidt og lagde lidt under, indtil jeg kunne få fat i den med et taljetræk. Det er en af de ting, som jeg synes er sjovt og fascinerende ved mit arbejde. Det er at finde løsninger, hvor man ikke tror, der er nogen, siger han.
Han har desuden håndlavet en stige, så den passer perfekt til at kunne hænge mellem indgangen til to huleagtige værelser under det skæve loft. Fyldningsdørene i eg og dørkarmene er også håndlavede - og har fået små skæve detaljer. Og så er der taget. En idé, som Frans Nørskov gerne selv ville have taget æren for, men som kom fra arkitekten, han ejer en skov sammen med. Udhænget fra taget vipper lidt opad i enden ligesom en flyvinge. Det løfter på en måde huset. Gør det let og luftigt.
- Det giver vildt meget til udseendet af huset. Det ærgrer mig, at jeg ikke selv fik den idé. Men ligesom husets form og mange andre af mine løsninger har det været vanskeligere at bygge, end hvis man skulle have bygget i rette vinkler. Men når jeg så har gjort det, er det helt klart det værd, siger han og fortsætter:
- Jeg har nok et problem med firkantet byggeri. Det er dejligt nemt at bygge, men jeg synes, det er så kedeligt, at alle vores huse skal være firkantede.
