Annonce
Egtved

Medarbejder på Firehøjeskolen smittet med corona

En medarbejder på Firehøjeskolens afdeling i Nørup er testet positiv for coronavirus. Ingen elever har i den periode, hvor smitte kan ske, været i "tæt kontakt" med den pågældende medarbejder. Arkivfoto: Michael Svenningsen
En medarbejder på Firehøjeskolens afdeling i Nørup er testet positiv for coronavirus. Den pågældende medarbejder er nu hjemme i isolation.
Annonce

Ny Nørup: I slutningen af sidste uge blev en medarbejder på Firehøjeskolens afdeling i Nørup konstateret smittet med coronavirus. Det bekræfter uddannelseschef i Vejle Kommune Ulla Riisbjerg Thomsen.

- Vi har været i fuld gang med smitteopsporing hen over weekenden og har fået identificeret alle nære kontakter, som den pågældende har været sammen med i den periode, der har været risiko for at smitte, forklarer hun.

Den pågældende medarbejder er nu hjemme i isolation og skal være det, indtil der er foreligger en negativ coronatest. Alle de nære kontakter skal også være hjemme, indtil de er blevet testet.


Vi har været i fuld gang med smitteopsporing hen over weekenden og har fået identificeret alle nære kontakter.

Ulla Riisbjerg Thomsen, uddannelseschef


- Vi samarbejder med Styrelsen for Patientsikkerhed, der hjælper os med at vurdere, om de nære kontakter skal testes en eller to gange, før vi kan være sikre på, at de ikke er smittet, siger Ulla Riisbjerg Thomsen.

Hun oplyser, at Vejle Kommune har en klar drejebog for, hvordan den skal håndtere sådan et tilfælde.

Annonce

Ingen elever i tæt kontakt

For eleverne på skolen får tilfældet af coronavirus ikke nogen konsekvenser, da ingen af eleverne har været i "tæt kontakt" med en pågældende medarbejder.

"Tæt kontakt" er af sundhedsmyndighederne defineret som en person, man har haft "ansigt-til-ansigt"-kontakt med på mindre end en meters afstand i mere end 15 minutter.

- Hvis det havde været en elev, der var smittet, ville man normalt betragte hele klassen som værende nære kontakter, forklarer hun.

- Men på skolen skal man selvfølgelig sørge for den næste tid at være ekstra påpasselig med at holde afstand og hygiejnen for en sikkerheds skyld, siger Ulla Riisbjerg Thomsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Corona-virus gik nærmest amok på Aarhus-bar - antallet af smittede er nu oppe på 25  

Vejle

Beboertalsmand efter flere smittetilfælde på Søndermarken: Regionen bør tilbyde corona-test til alle i Løget

Annonce