Annonce
Vejle

Medlem af Blekingegadebanden fik syv års fængsel: Han holder foredrag i Vejle

Det tidligere medlem af Blekingegadebanden Bo Weymann taler i Vejle 19. september. Arkivfoto: Casper Christoffersen/Ritzau Scanpix

Vejle: Efterårets overordnede tema for møderne i Kirkehøjskolen i Vejle Provsti er "Tilgivelse og forsoning – i en verden af uforsonligheder".

Højskolen har indbudt en række foredragsholdere til at give deres bud på efterårets tema.

Første gang torsdag 19. september klokken 10.30, hvor sognepræst, forfatter og anmelder Lise Lotte Wiemer taler om "Forsoning i praksis - om ikkevold og de drømme, der aldrig slukkes".

Dagen indledes klokken 10 med markeringen af Kirkehøjskolens 25-års jubilæum ved Mogens Nielsen og Knud Erik Knudsen.

Klokken 13 taler Jørn Moos, tidligere kriminalinspektør, og Bo Weymann, tidligere medlem af Blekingegadebanden, om "Tilgivelse - Blekingegadesagen i et kristendomsperspektiv". Bo Weymann fik i sin tid syv års fængsel for sin del af Blekingegadebandens forbrydelser og blev løsladt i 1994.

De øvrige dage i Kirkehøjskolen er 24. oktober og 21. november.

Møderne holdes i Mølholm Sognehus og er åbne for alle interesserede.

Tilmelding og betaling foregår online eller via telefon.

Tilmelding kan ikke ske til kirkekontoret i Mølholm sogn.

Annonce
Forsiden netop nu
112

Campinghytten var fuld af tyvekoster: Retten udviste de to gerningsmænd

Annonce