Annonce
Egtved

Medvind i boligsalget i Egtved

Peter Mogensen blev meget glad, da Lis Kammersgaard fra Estate Hjort I/S troppede op hos ham med byens flotte velkomstkurv, som alle nytilflyttere i Egtved får. Peter Mogensen har netop købt en lejlighed på Aftensang. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard

Der er både medvind i sejlene og positive forventninger til fremtiden, når man spørger hos ejendomsmæglerfirmaet Estate Hjort I/S i Egtved.

Annonce

Egtved: Hos Estate Hjort I/S i Egtved er der godt gang i hjulene, og byens ejendomsmægler melder om stor interesse for Egtved. For nyligt har de på bare én uge budt tre nye købere velkommen til Aftensang, herunder blandt andet Peter Mogensen, der er super glad for sin nye lejlighed med udsigt ud over byen.

Det er dejligt, når vi oplever, at mange vælger Egtved til, som den by de gerne vil bo i.

Søren Q. Hjort, ejendomsmægler
Annonce

Egtved har det hele

- Jeg synes faktisk, at Egtved har alt, hvad jeg har brug for, siger den 28-årige Peter Mogensen, der oprindeligt er født og opvokset i Bølling og har boet de seneste år i Vork.

Han fortæller, at han her i Egtved finder et godt socialt sammenhold, både via sine venner, via håndbold og fitness og ikke mindst fordi folk i Egtved er gode til at støtte op omkring byens mange gode aktiviteter.

Også Egtveds beliggenhed er noget, der passer godt til en mand som Peter Mogensen, der qua sit job som inseminør har brug for nemt og relativt hurtigt at kunne komme rundt omkring i landet.

- Jeg kan faktisk nå frem til de fleste steder på en times tid, og det er perfekt, siger Peter Mogensen.

Han fortæller også, at handelslivet i Egtved er noget af det, som han vægter højt, hvor der er alt, hvad han har brug for i hverdagen. Peter Mogensen er også begejstret for den helt unikke natur, der omgiver Egtved, hvor han blandt andet holder at cykle lange ture i det grønne.

Annonce

Generelt stor interesse for Egtved

- I vores kundekartotek er cirka 37 procent af handlerne udenbys-fra, og det er da faktisk rigtigt flot, konstaterer Lis Kammersgaard og Søren Q. Hjort fra Estate Hjort I/S, der oplever, at en del af de, som gerne vil flytte til Egtved, er unge familier, og også ofte de, som gerne vil bo i nærheden af deres børn og børnebørn, når de kommer i den alder, hvor de får mere tid til dem.

Senest er mange af byens tilflyttere kommet fra byer som Vejle, Kolding, Ødsted, Randbøldal, Jerlev og Hejnsvig.

- Det er dejligt, når vi oplever, at mange vælger Egtved til, som den by de gerne vil bo i, siger Søren Q. Hjort, der blandt andet tilskriver nogle af grundene at være den tryghed, Egtved kan tilbyde med skole og børnehaver i kort afstand fra hjemmet, og de gode fritidstilbud der er for både børnefamilier og seniorer.

Annonce

Også noget for liebhaverne

Lige nu er der intet mindre end fem liebhaverejendomme i salgskartoteket hos Estate Hjort I/S.

- Det er nogle spændende og flotte ejendomme vi kan præsentere for interesserede kunder, så vi glæder os til at få lov til at sælge dem, fortæller Lis Kammersgaard, der samtidig pointerer, hvor glade de er for, at de i Egtved faktisk kan præsentere noget for enhver smag i Egtved med alt lige fra lejligheder til parcelhuse og liebhaverejendomme. Fælles for alle er, at der ikke er langt til smuk og unik natur, et godt handelsliv, gode skole-, børnehave- og pasningsmuligheder, en stor multihal og snart en ny svømmehal, ja - og meget mere til.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce