Annonce
Erhverv

Mejeri stryger til tops med baconflødeost: - Den holder fandeme

Helle og Brian Madsen fik et æresdiplom for deres baconflødeost. Varianten opnåede den højeste score blandt 40 oste fra seks mejerier i kategorien "spicy" frisk- og flødeoste. Pressefoto: Tony Brøchner
Mejeribranchens årsudstilling i Herning blev en stor succes for Barrit Mejeri, der vandt i to kategorier og opnåede medalje til syv ud af ni produkter.

Barrit: Hos Barrit Mejeri svæver bestyrerparret Helle og Brian Madsen på en lyserød sky oven på deltagelsen i landsmejeriudstillingen International Food Contest, der foregik i Messecenter Herning tirsdag 5. oktober.

Barrit Mejeri stillede med ni flødeostprodukter. Syv af dem fik en medaljeplacering i deres respektive kategori.

Mejeriets baconflødeost og blåbærflødeost blev topscorere og vandt i henholdsvis "spicy-" og "plain og sød"-kategorien.

Annonce

Den gode nyhed blev overbragt på telefon af to omgange dagen inden udstillingen, fortæller Helle Madsen.

- Det var vildt stort for os. Vi er kommet på udstillingen i mange år og har før fået sølv eller bronze for et produkt og været glade for det. Men vi har ikke prøvet at vinde før. Det er virkelig noget, vi er gået efter, siger Helle Madsen.

Kommer på radaren

Barrit Mejeris flødeoste scorede især højt på ”lugt og smag”. Det var et af fem parametre i konkurrencen, som blandt andre Holstebro Mejeri og Arla Foods Germany også deltog i.

Vi er vildt glade og stolte.

Helle Madsen, Barrit Mejeri

De to førstepladser booster selvtilliden og gavner omsætningen.

- Det er noget, der bliver lagt mærke til i branchen og af indkøberne i firmaer, der eksporterer oste ud af landet. Vi får forespørgsler med det samme, siger Helle Madsen.

Annonce

Baconvariant er ny

Blåbærvarianten, der var bedst blandt 15 oste fra fire mejerier, har været i produktion siden 2015. Baconvarianten, der vandt i et felt med 40 oste fra seks mejerier, er ny.

Helle Madsen fik ideen til den, da hun en dag forberedte en osteanretning til mejeriets butik og funderede over, hvorfor dadler og bacon smager godt sammen.

Resultatet er en råcremefarvet flødeost med lyserøde baconstykker i.

- Den har den fejl, at den har svært ved at komme tilbage i køleskabet, når først den er taget ud. Den holder fandeme, siger hun og griner.

Annonce

Fordoblet produktion

Mejeriet har sit største marked uden for landets grænser med fødevareindustrien i Japan som den store aftager.

Barrit Mejeri har nok at se til i de her år. I juli fik mejeriet fire nye tanke, bl.a. for at kunne skrue yderligere op for produktionen af flødeost i forskellige varianter. Privatfoto

Mejeriet er i god gænge og har haft rygende travlt under coronakrisen. I øjeblikket kører man med nathold i et forsøg på at følge efterspørgslen.

- Normalt kan vi lave 15 tons om ugen, men nu er vi oppe at snuse til 32 tons om ugen, siger Helle Madsen, mens ægtefællen og mejeristen Brian Madsen sover den ud efter en nattevagt.

Fire nye tanke kom på plads i sommer, blandt andet for at kunne producere mere. Mejeriet er arbejdsplads for otte mand alt i alt.


Annonce

Byggekæde i kraftig vækst overtager en af Sønderjyllands specialistforretninger: - Vi er et godt match

Erhverv For abonnenter

Kendt erhvervsmand tabte i boligretten: Nu har hans lejer rettens ord for, at hun må blive boende - selv om han gerne vil rive det forfaldne hus ned

Danmark

Torsdagens coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte siden i går

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle For abonnenter

Avisens madanmelder besøger Vejles dyreste og fineste restaurant: 'Efter Jens Vejmand kører det langsomt af sporet for mig'

Erhverv For abonnenter

Vejle-frisør skal bruge flere kvadratmeter: 'Jeg er klar til en ny mission' - salonen får nyt navn og flytter ud af baggården

Alarm 112

Halsgreb i Ørstedsgade: 40-årig skal i fængsel for at tage kvælertag på sin gæst

Kultur

Avisens tegner vinder prisen for Årets bladtegning: Se Putin tørre sved af panden

Løvkvist: Pape bøjede sine principper i Hjort-sagen for at ophæve sin egen isolation

Vejle

Se video: De hænger 150 store, gule cykler op i gågaden: 'Det kommer til at se ret massivt ud'

Hedensted For abonnenter

Dansk energi-gigant har planer om endnu en stor solcellepark i kommunen: Her vil de lave strøm til 14.000 husstande

Stor passion bliver til virkelighed: Nu åbner brænderi med økologisk brændevin i gammel landevejskro

Alarm 112

Så har man set det med: Der sad fem mænd i en tuk-tuk. Den ene sprang ud og ødelagde et nyplantet træ

Claus Hjort om sit livs stormvejr: - Jeg har en vrede over, at jeg skal bruge min sidste tid i politik med beskyldninger om at være landsforræder

Erhverv

Succesfuld møbelsnedker får udstillingsvindue i Kirkegade: Thomas er vild med duften af træ. 'Siden jeg var barn, har det siddet dybt i mig'

Billund For abonnenter

Vorbasse Campings nye ejere har overtaget pladsen: - Vi føler slet ikke, at det er et arbejde

Erhverv

Placeringen er afsløret: Her kan du komme til at se den nye Tour de France-skulptur, som er skænket til Vejle af en række erhvervsfolk

Annonce