Annonce
Jelling

Mens mor og far arbejder: Aktiviteter for børn

I uge 32 er der masser af aktiviteter for børn i Jelling. Ved Gormshallen foregår DBU's fodboldskole hele uge. Arkivfoto
Ridning, Kongernes Jelling og fodbold. Der er nok at give sig til i uge 32 for børn i Jelling.

Jelling: Mange forældre er tilbage på arbejde i uge 32, men skolerne holder stadig sommerferielukket, og derfor er der flere spændende aktiviteter for børnene at kaste sig over.

Annonce

Fodboldskole

Er man vild med at få græs under fødderne og fart på bolden, så er der mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 32 fra klokken 9 til 15 DBU fodboldskole ved Gormshallen på Kathrinelund 1 i Jelling.

Man er garanteret sved på panden, en masse træning og smil på læben.

Hver sommer deltager mere end 23.000 børn på DBU's fodboldskoler rundt om i Danmark.

Man kan læse mere om priser og tilmelding på Vejle Kommunes hjemmeside.

Ridning

Har man mod på at komme højt til hest og lyst til at tilbringe dagen med en masse andre heste-glade børn, så tilbydes der mandag 5. august fra klokken 9 til 16 ridning på Jelling Ridecenter.

På dagen får man både mulighed for at strigle og nusse hestene, og så får man selvfølgelig også mulighed for at ride på dem.

Man kan læse mere om priser og tilmelding på Vejle Kommunes hjemmeside.

Kongernes Jelling

På Kongernes Jelling kan børn hele sommeren gå på opdagelse i maven på Midgårdsormen med en særlig UV-lygte.

Der er både mulighed for at finde skrot og flotte dyr i maven.

Man kan læse mere om priser på Vejle Kommunes hjemmeside.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce