Annonce
Billund

Mens vi venter på Mette, spiller vi banko: Selv min søn på 16 år synes, det er sjovt

Mens de venter på, at corona-restriktionerne letter, holder medarbejdere i Billund Ungdomsskole online-banko med de unge. Forleden var det med Hawai-tema, og hele køkkenet var lyst op af farver. Foto: Jacob Schultz
Billund Ungdomsskolens medarbejdere er kreative, når det gælder om at få kontakt med de unge, som ikke kan komme i de coronanedlukkede klubber. Forleden var der Hawaii-banko.

Billund Kommune: Køkkenet lyser op i alverdens farver, er pyntet med papirblomster, og på speakerbordet er alkoholfrie drinks med paraplyer klar til at læske arrangørernes hals. Et stort bord ved siden af er fyldt med præmier: Kiks,snacks, varme tæpper og gavekort til butikker i Grindsted.

Det sidste er hovedpræmierne, for her går et spil med mange gode gevinster snart i gang. Vi er i Grindsted Ungdomsklubs lokaler på Banegårdsvej.

Forrige uge sendte de en prøveballon i vejret i form af et online julebankospil - transmitteret direkte på de sociale medier Instagram og Facebook. 33 unge bestilte plader og fik dem udleveret sammen med snøfler og anden hygge. 111 så med.

Forleden gentog de så succesen, denne gang med Hawaii-tema. 28 var med konstant. Der var 249 visninger på Facebook og 89 på Instagram.

Klubleder Rie Køppen er klar til fest. Hun er uddannet socialrådgiver, men er for en periode vendt tilbage til ungdomsskolen.  Foto: Jacob Schultz

- Det fortæller os, at de unge derude gerne vil noget, hvor de er sammen med os på en anden måde. De gider, fordi vi er så skøre. Selv min egen søn på 16 år synes, det er sjovt, selv om han aldrig kunne finde på at gå til et almindeligt bankospil, siger klubleder Rie Køppen som i dagens anledning er iført blomsterranke og bastskørt.

Annonce

Brænder for de unge

Det samme er 23-årige Pauline Schröter, der til daglig er leder af klubben i Hejnsvig og ellers har været i ungdomsskolens klubber siden 2015. Til sommer er hun færdiguddannet pædagog:

- Jeg brænder for at være der for de unge - og for medarbejderne, siger Pauline, der i dagens anledning har Mathilde Fyhn,  20 år og klubmedarbejder i Hejnsvig, med.

Til daglig er hun lærervikar og pædagog på skolen i Hejnsvig.


Det fortæller os, at de unge derude gerne vil noget, hvor de er sammen med os på en anden måde.

Rie Køppen, klubleder


Det er med at holde styr på pladerne. Foto: Jacob Schultz

- Det er fedt at være i klubben, for der giver man mere af sig selv og får et mere personligt forhold til de unge. Jeg tror, det er fint for dem at have nogen at spejle sig i, som ikke er helt perfekte, siger hun.

Annonce

Dans for os

En del af bankospillet består af udfordringer til de tre speakere. En af de unge, som er med online, vil gerne se Pauline og Mathilde danse. Så det gør de da bare - kaster sig ud på dansegulvet og giver den i bedste macarena-dansestil, mens bastskørterne svinger om hofterne.

Udenfor rampelyset sørger 24-årige Anja Lund fra Filskov for, at hele molevitten går live på Facebook. Hun læser til social-specialpædagog og er ved siden af medarbejder i klubberne i Sdr. Omme og Grindsted. Det er hende, der gik forrest med at producere de videoer, ungdomsskolen har sendt på Facebook. Det havde hun aldrig prøvet før og har derfor fået kælenavnet "Pippi".

- Jeg kastede mig bare ud i det, og det gik jo meget godt. Så fortsatte jeg bare, siger hun beskedent og inspirerede på den måde en stribe af kollegerne til at lave videoer.

Kan du ikke vende skærmen om, så vi bedre kan se det hele, lød en af kommentarerne fra de unge deltagere.  Foto: Jacob Schultz

Instagram er også i brug denne aften, og det er Jeseetharan Arulanantham, der står for den del af festen. Han er uddannet pædagog og arbejder til daglig på Lyngsøskolen i Grindsted. Klubarbejdet, som han har været en del af i flere år, har han dog ikke haft lyst til at slippe:

- Jeg er en slags mentor for de unge. Jeg kan godt lide at være sammen med dem og se, hvordan de udfolder sig, siger han og sørger for at holde alle medvirkende opdateret på, hvilke bankopladenumre der er gået.

Annonce

Over 20 er klar til næste spil

Knap to timer senere er det hele slut, og femkløveret kan puste ud og pakke sammen.

De næste uger fortsætter bankospillene med fodboldtema og påsketema. Tirsdag kører medarbejderne rundt med plader til de unge deltagere. Der er allerede over 20 tilmeldte til torsdagens bankospil.

Der er knald på farver og udstyr, når ungdomsskolens medarbejdere holder banko online.  Foto: Jacob Schultz
Præmier for enhver ungdommelig smag. Foto: Jacob Schultz
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce