Annonce
Debat

Messe C-direktøren: 'Nej, jeg savner ikke manden med det åndssvage røde slips'

"Den 22-årige sorte digter Amanda Gorman tog mig fuldstændig med storm," skriver Grete Højgaard om indsættelsen af USA's nye præsident, Joe Biden, onsdag. Foto: Patrick Semansky/AP/Ritzau Scanpix
Annonce

"Jeg savner Trump."

Sådan skrev journalisten Anders Lund Madsen på Twitter, da Joe Biden og Kamala Harris onsdag blev taget i ed som USA’s nye præsident og vicepræsident.

”Jeg savner det åndssvage røde slips og de små hænder og håret i luften. Jeg savner de bøvede og de dumme og de forkerte,” skrev Lund Madsen som en reaktion på indsættelsesceremonien, der efter hans mening var fyldt med ”gennemdjøffede globale 12-talspiger af begge køn”.

Jeg forstår godt hans pointe, men jeg er slet ikke i tvivl: Jeg savner overhovedet ikke Trump. Og jeg kommer heller ikke til det.

Lørdagsbanden

Lørdags-banden består af tidl. folketingsmedlem Karen J. Klint (S), tidl. minister Flemming Hansen (K), Messe C-direktør Grete Højgaard, festivalkaptajn Lars ”Charlie” Mortensen, områdedirektør i Sydbank Tina Kromann Lyngsø og provst Børge Munk Povlsen.

Jeg synes, ceremonien i Washington var både rørende, smuk og stærkt opløftende - på trods af det kolossale sikkerhedsopbud, som var Trumps sidste hadegave til sin efterfølger. Det var jo ham, Trump, der direkte eller indirekte banede vejen for det skammelige stormløb mod Kongressen.

Men det var fantastisk at høre Lady Gaga synge ”The Star Spangled Banner”, og den 22-årige sorte digter Amanda Gorman tog mig fuldstændig med storm. At opleve Kamala Harris træde ind som vicepræsident. Joe Bidens indsættelsestale rummede en vision om et USA, som på ny åbner sig mod verden. Om et USA, som vil stå for håb og sammenhold i stedet for trusler og splittelse. Vi i den frie verden har fået vores allierede igen, og det lover godt for fremtiden.

Gadedrengen Trump er lusket ud ad bagdøren på den mest uværdige måde i historien, og der er igen flyttet en voksen ind i Det Hvide Hus. En demokrat er trukket i arbejdstøjet, og her tænker jeg ikke på parti-tilhørsforhold, men på Bidens respekt for folkestyret og de demokratiske institutioner.

Betyder præsidentskiftet noget for os i Danmark? Det synes jeg bestemt.

Bare i løbet af Bidens første arbejdsdag fik han iværksat hele 15 præsidentielle dekreter, hvoraf en tilbagevenden til WHO og til Parisaftalen (FN’s klimaaftale) springer mest i øjnene.

Man skal selvfølgelig ikke bilde sig selv ind, at alle USA’s eller verdens problemer forsvinder med Joe Biden i førersædet. Selv den sympatiske Barack Obama, som mange nærmest så som en moderne Messias ved sin indsættelse, traf kontroversielle beslutninger og involverede blandt andet USA i flere blodige konflikter.

Joe Biden udsender langt mildere signaler over for migranter end Trumps barske politik og har blandt andet stoppet byggeriet af grænsemuren mod Mexico.

Men jeg indrømmer gerne, at der stadigvæk sidder en bekymring i mig for, hvordan den amerikanske offentlighed reagerer, hvis en lang række tusindtallige karavaner af mennesker fra især Honduras når frem til USA, i håb om en mere lempelig asylpolitik?

Dilemmaerne er mange og kæmpestore som præsident og Commander in Chief – men hold da op, hvor er jeg lettet over, at Trump ikke længere sidder for bordenden som en tikkende bombe.


Dilemmaerne er mange og kæmpestore som præsident og Commander in Chief – men hold da op, hvor er jeg lettet over, at Trump ikke længere sidder for bordenden som en tikkende bombe.


Selv om Donald Trump, især efter valget, har udstillet sig selv som en smålig, farlig og super-egoistisk fætter, så må man ikke glemme, at hele 74 millioner amerikanere stemte på ham.

Jeg håber, Biden-administrationen virkelig er i stand til at gøre det, de siger de vil, nemlig lave en målrettet indsats for at bygge bro til dén store befolkningsgruppe – at de også vil arbejde for de 74 millioner medborgere; selv de bøvede, de dumme og de helt forkerte iblandt dem.

Jeg håber også, at den meget rimelige fokus på minoriteters muligheder og rettigheder ikke kammer over i et ”opgør” mod de samfundsgrupper, hvor Trump-støtterne befinder sig.

Martin Luther King drømte om, at hans fire børn ikke blev bedømt på deres hudfarve, men på deres menneskelige egenskaber, og den drøm er stadig relevant og aktuel, synes jeg.

Uanset hvad, så håber jeg ikke at se ejeren af ”det åndssvage røde slips” beklæde en magtfuld stilling nogensinde igen. Så farvel Trump, og ikke på gensyn…

Jeg håber, vejret trods alt byder på lidt opholdsvejr de næste par dage, så jeg kan invitere min elskede på en god lang travetur. God weekend - måske ses vi derude.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Billund For abonnenter

Leder i Eventyrhuset: Vi fik besked klokken 10.40. Klokken 12 var institutionen tømt for børn

Billund

Privat børnehave er lukket ned: Den britiske variant af covid-19 er konstateret i både Grindsted og Billund

Vejle Boldklub For abonnenter

Sat på spidsen: Venter der VB en ny nedtur eller en ny superligasæson?

Annonce